mandag den 22. august 2011

Kambe-sambe(afskedsfest)

Jeg ved ikke hvordan det er gået til, men der er nu gået et år her i Mali og jeg skal til og hjem ad, meget trist, men ihh det bliver nu altså også virkelig dejligt, at komme hjem til Danmark og alle derhjemme igen :)

For, at sige ordentligt farvel havde Marie og jeg i lørdags arrangeret en stor afskedsfest for APS og alle vores andre venner her i Mali. Og til trods for regn og Kareem(Ramadan) blev det et brag af en fest med dans lige til den lyse morgen.

Her er en række stemningsbilleder fra dagen/natten:

Mig og DJ Naby

Eloi og Balam holder en fin tale for M og jeg

Smukke Katja

Dansker-konversering

Marie og Emma beretter om deres ophold i DK

Hr. Slankedoktor ;)


Nu med DJ Emma

Svenske Hannah og Katja

 



Morten giver den gas på Byblos

Det samme gør vi andre



Vi ses på lørdag :)

søndag den 14. august 2011

Bryllups anekdote - tyvståjlet

Som nævnt i nedenstående indlæg helliger jeg det meste af min sidste tid her i Mali til Mali og lidt mindre til anneiafrika.blogspot.com. Men jeg syntes nu ikke i skulle snydes for en Bryllups anekdote eller to, så til dette indlæg har jeg fået lov at låne Morten og Katjas fine beskrivelse af de 2 brylluper vi var til i juli - det ene lidt mere vellykket end det andet :)

Tjek fortællingen ud her

søndag den 7. august 2011

Status pt: Mali og mig

Tiden den flyver afsted (som den så ofte gør), men blev alligevel helt overvældet da jeg kiggede i kalenderen i dag og så at der nu er under 3 uger til jeg igen er hjemme i Danmark! Det er noget af en ambivalent følelse, for lige så meget som jeg glæder mig til, at komme hjem til alle og alt det dejlige i Danmark, lige så lidt ønsker jeg at tage det svære farvel med mit hjem det sidste år, Mali. Et farvel der er så definitivt som jeg aldrig har oplevet det før, for hvornår kommer man lige tilbage hertil, og hvis man gør så vil det jo aldrig være tilbage til lejligheden i Badalabougou, arbejdet med Balam, Eloi og resten af det APS som er der nu, ej heller de samme glade dage med de andre IMCC’ere på såvel de afrikanske stepper som dansende på Bamakos største diskotek Byblos.

Marie og jeg Wii-bokser

Så status for mig pt. er, at jeg er super glad og dog lidt trist, men jeg prøver at få så meget ud af den sidste tid hernede og vil derfor heller ikke være så aktiv på bloggen her de sidste par uger - men hvad vi ses jo snart :)

IMCC sjov og spas som jeg vil savne :)

Hvad angår status for Mali pt. så er det der fylder rigtig meget i mediernes overskrifter det forestående præsidentvalg i 2012, især efter at den første officielle store kandidat Dioncounda Traore blev bekræftet i sidste uge. Siddeløbende med præsidentvalget fylder det store tab på mange millioner CFA turistsektoren har lidt i denne sæson pga. den generelle sikkerhedssituation i Mali også en del, men ellers så er der ikke de store nyheder og forandringer på den front.

Malis nuværende præsident Amadou Toumani Touré (ATT)

Fortsat god søndag derude :)

torsdag den 28. juli 2011

Besøg fra Mali

Netop i dag har mine forældre fået besøg fra Mali. Et besøg som både de og jeg har set frem til ved jeg :) Årsagen til dette besøg kan i læse mere om i nedenstående artikel(som også kan ses på www.imcculand.dk)

IFMSA – Internationalt samarbejde på tværs af kulturer

Artikel skrevet af Anne Bendix Hansen, udsendt med IMCC Uland i Mali i perioden 2010-2011

IMCC er i dagene 1. til 7. august vært for den ene af de 2 årlige internationale IFMSA generalforsamlinger. Til denne forsamling deltager 3 delegater fra APS Mali: Emmanuel, Marie og Balam.


Emma, Marie og Balam

Hvad er IFMSA?
The International Federation of Medical Students Organisation (IFMSA) er en verdensomspændende paraplyorganisation for medicinstuderende. Der er omkring 100 forskellige medlemsorganisationer, hvoraf IMCC er den ene. IFMSA er en non-profit organisation, med egen international bestyrelse og et Team of Officials der står for driften af organisationen. Det er på de to årlige generalforsamlinger (marts og august), de overordnede beslutninger tages af medlemsorganisationerne.


Fordelen ved at være en del af IFMSA og de internationale møder
Det er en sjov og lærerig oplevelse at deltage i et internationalt møde og man kan både som individ og som organisation få mange forskellige ting ud af et IFMSA-møde: Idéer til nye projekter, inspiration til løsning af konkrete opgaver, mulighed for at møde nye samarbejdspartnere, deltagelse i og påvirkning af internationale diskussioner, redskaber til projekt- og organisationsarbejde, motivation til det organisatoriske arbejde, interkulturelt samarbejde og mange sjove timer med spændende mennesker.

Hvordan kommer man som APS’er med på et IFMSA møde?
For at komme i betragtning som en del af den maliske delegation skulle man indsende en ansøgning til udvalgskomiteen, der bestod af repræsentanter fra både IMCC og APS. På baggrund af disse ansøgninger og en række guidelines opstillet af APS og IMCC i samarbejde, blev 3 delegater udvalgt: Mamadou Balam, Marie Thera og Emmanuel Kanou Thera.

De 3 delegater ser UP som led i undervisningen


Forberedelsesperioden
Først da de 3 delegater var udtaget gik det egentlige arbejde i gang for dem. Først skulle der tages stilling til og ordnes en masse praktiske ting: Pas, flybilletter, forsikring og visa blandt andet – en stor ting når man aldrig har været uden for sit eget land før! Derudover var det også vigtigt, at hver enkelt delegat brugte kræfter på, at sætte sig godt ind i IFMSA’s opbygning og ikke mindst fik en indsigt i det tema der, udover de obligatoriske emner forbundet med en generalforsamling, særligt vil blive diskuteret på dette møde, Health and the Future.

Engelskundervisning


Derudover skulle de, samlet som repræsentanter for APS, definere en organisatorisk målsætning med mødet, og sidst men ikke mindst skulle alle 3 delegater gå lige i kødet på det engelske. Hele mødet foregår nemlig på engelsk - et sprog, der ikke er særlig brugt i frankofone Mali. Så derfor har de 3 delegater i de sidste mange uger slidt og slæbt med intensiv engelskundervisning forestået af Marie og undertegnede.


I Danmark
De 3 delegater lander efter deres første tur med fly i København 28. juli. Herefter skal de tilbringe 4 dage inden mødet rundt om i det ganske land, først i Karlslunde og senere i Ikast. Mandag 1. august, efter indkvartering på Hotel Cabinn Metro med de andre delegater, starter selve mødet. På mødet skal de være med når der skal vælges ny IFMSA præsident, når årets hovedtemaer skal diskuteres, når oplæg skal holdes og ikke mindst skal de deltage i en række sociale arrangementer som morgengymnastik, kanalrundfart og fyrværkeri i Tivoli. Da mødet jo som nævnt så ideelt for APS og IMCC foregår i Danmark, vil IMCC Ulands Birgitte være der under hele mødet til at assistere de 3 delegater, særligt hvad angår sproget og den danske kultur.


Efter mødet sluttes deres ophold af med 3 dage i Odense inden de flyver tilbage til Mali den 10. august. Forhåbentlig med bagagen fuld af nye indtryk, venskaber og ikke mindst en masse nye ideer.

For mere info:
www.ifmsa.org
www.am2011denmark.com

Eller kontakt
mali@imcculand.dk




mandag den 25. juli 2011

Rejsedagbøger fra den vide verden 2

Smukke Kina

Til trods for at min lille søster snart har været hjemme 1,5 måned, er det vist først nu hun egentlig har fået sunket de mange indtryk og samlet tankerne omkring en beskrivelse af sidste del af sin Kina-tur, derfor får i her sidste kapitel i Stines turen går til Kina:

Terracotta Wariors



Vi efterlod mig jo sidste gang på egen hånd, hvilket jeg lige skulle bruge lidt tid til at vænne mig til. Men jeg kastede mig ud i det og tog til Xian, byen der er kendt for the Terracotta Warriors, en hel ler-hær i naturlig størrelse lavet til at beskytte kejser Qin Shi Huangs grav. Her holdt jeg min 21-års fødselsdag sammen med en masse hyggelige mennesker, hjemmelavede dumplings, lækre fødselsdags drinks - og ikke mindst et ildsprudende fødselsdagshot bestående af noget ala Bailey, Kahlua og Cuba caramel - meget godt, hvis man altså kan lide Bailey, men om ikke andet var det gratis :D



Efter nogle fantastiske dage i Xian med afslapning og uundværlige attraktioner(som i sidste ende bare er noget der skal ses, men som egentlig ikke er særlig fascinerende). Drog jeg ud på en omgang bjergbestigning til hesteryg - 3 hårde kolde og afskrækkende dage når de små bjerg-”geder” vi havde fået tildelt klatrede op over sten som selv mine ben ville have svært ved overhovedet at nå, men det var nogle vildt spændende dage og en oplevelse for livet, specielt fordi vores guider ikke kunne engelsk og højst kunne råbe - Yaah Donkey :P



Fra min bjergflugt søgte jeg mod havets dyb(eller måske blot overflade) og drog ombord på et lækkert krydstogt der mindede en del om Titanic - efter det var sunket!

Ja det er den lille båd jeg var med


Mine roommates var heller ikke rigtig noget, at skrive hjem om da de gerne røg en hel del, på de trange værelser og tilbød mig alverdens mærkelige næsten-spiselige ting, ting der i sidste ende fik mig til at foregive at jeg havde skaldyrs allergi - en reje med øjne ben hud og hår, der står jeg altså af. Men udover det, så var det også en tur jeg ikke ville have været foruden, da jeg som den eneste udlænding ombord virkelig fik en unik mulighed for at studere kinesernes måde at være turister på: En masse Ni, er, san og smil, og ikke mindst paraplyer (de er virkelig solforskrækkede).



Fra Titanic gik turen videre til Yangshuo (efter 9 timer i en sovebus). Yangshuo har det mest fantastiske landskab med limstensbjerge, så der fik jeg mig en velfortjent brake, med masser af engelsketalende kinesere og derfor også utrolig mange turister.



Jeg undgik dog det værste turist helvede ved at cykle mig en lang tur uden for turistperimeteren i det mere øde Kina og med en omgang mudderbadning var jeg så klar som man kan blive til 19 timer i sovebus (aldrig skal jeg brokke mig over lange køretider herhjemme igen)


Turen med bus gik til Kinas Hawaii: Sanya. Et fantastisk sted med fantastisk atmosfære, lækker strand og ikke mindst stedet hvor jeg fik mit dykkercertifikat!







Sidste stop på eventyret var Hong Kong. Her blev det til masser af shopping, en tur på verdens længste rulletrappe og et ophold på et fængselslignende værelse, meenn man er vel hærdet efter sådan en tur med rygsæk.


Turen endte i Hong Kongs super smarte lufthavn, hvor man allerede ved metroen kan tjekke sin baggage ind, så man ikke behøver at slæbe, så går man bare direkte til security tjek når man når til lufthavnen. Skide smart!




Og ja nu sidder jeg så her og nyder det danske vejr og alle de andre ting der hører til at bo i Danmark - ude godt, men hjemme helt sikkert bedst!





fredag den 22. juli 2011

Rejsedagbøger fra den vide verden

Uhmm, en af de bedste ting ved at rejse :)

Selvom det snart er en hel del tid siden, så mangler der stadig et afsluttende kapitel i både min og søsters rejser ud i den vide verden. Men, at de har fået lov at ligge lidt bliver de nu ikke dårligere af :) Så her får i altså afrundingen på to fantastiske ”ferier” fra 2 fantastiske kontinenter, først lidt Marrakesh i billeder:

Disse her fyre fik vi, sjovt nok, aldrig smagt på!

Disse her fik vi derimod købt en masse af

Masser af det her fik vi også

Vores skønne tur rundt i det marokkanske blev afsluttet i Marrakesh, Marokkos turist-hovedstad og skønt det var lidt af en turistfælde, så var det også en utrolig smuk og spændende by, både arkitektonisk, kulturelt, gastronomisk og ikke mindst shoppe-wise - det kan vi li’!

Mere af det vi fik en hel del af i Marrakesh

Mia er en hård forhandler!


Uhm, frisk appelsinjuice kan man aldrig få nok af!

Vi boede på den lækreste Riad, Riad Jomana som klart kan anbefales skulle man komme forbi Marrakesh på en forlænget weekend.

Vores bagage og værelse på Riad Jomana

Centrum af Riad'en

Opholdet blev dog for en kort stund formørket, da vi krydsede den store plads Djemaa el Fna og cafeen Argana hvor der blot 2 uger forinden var sprunget en bombe der havde dræbt en del turister og 3 marokanere, uhyggeligt, men dog snart en af de risici der er i, at rejse(eller være hjemme i København) om det så er London, Madrid eller Marrakesh!

Djemaa el Fna pladsen

Resultat af wellness shopping :)

Lækker og billig tørret frugt og nødder

Og med et væld af indtryk, et væld af mad og en nyindkøbt taske eller 4 sluttede altså 2 fantastiske uger, det eneste der faktisk manglede for at turen skulle have været absolut perfekt, var den sidste del af firkløveret, søde Mette, der på dette tidspunkt nød varmen og dansede under månen i Thailand :)

Tarok-dame ser ind i Lines fremtid

Au Revoir Marokko