Festival på Niger floden

Så har jeg allerede været tilbage i Mali i næsten 3 uger og vi er godt på vej mod midten af februar, sikke tiden flyver af sted!

Knapt var jeg kommet hjem fra ferie i Senegal og Gambia før jeg tog mig en forlænget weekend og smuttede til stor musik festival i byen Segou ved Niger floden. Segou festivalen afholdes og organiseres af en forening for hotelejere og restauratører der ønsker at fremme turismen i Segou. Efter at den 1. og 2. festival, i henholdsvis 2005 og 2006, blev en kæmpe succes, har festivalen været et årligt tilbagevendende event. Ud over en rent økonomisk udvikling af Segou ønsker folkene bag Festival sur le Niger også at skabe et perspektiv for bæredygtig udvikling baseret på kulturel-turisme, hvor mødet mellem folk fra hele verden er en langt vigtigere del end det disse folk rent faktisk forbruger. Dette kulturmøde er et af hovedformålene med festivalen, men foreningen har også en lang række andre mål på dagsordenen, blandt dem kan bl.a. nævnes, at bidrage til sikring af Niger-floden, gennem konkrete handlinger, før, under og efter festivalen.

Reklame for årests festival ses overalt i Mali

Men mest af alt er det er som sagt en kæmpe musik begivenhed hernede og folk valfarter til Segou, derfor kan det også være svært med overnatningsmuligheder. Marie havde dog heldigvis skaffet et telefonnummer til en venlig familie der lejede et værelse ud under festivalen, så da jeg var hoppet af bussen fik jeg ringet og blev hurtig hentet af en lille tyk og venlig mand på den sædvanlige jakarta scooter. Hjemme hos familien måtte jeg vente ret så længe på, at værelset blev gjort rent selvom jeg var utålmodig og trippede efter at komme ind på festival pladsen. 2 timer og en del trippen senere kørte samme mand på samme jakarta mig ind mod centrum, festival, Marie og hendes ven Naby. Da de to allerede var ”hærdede” festival gangere viste de mig den lille plads, som ikke var ovenud imponerede, men dog hyggelig og forholdsvis struktureret og med et, for Afrika, anderledes chill-agtigt beat. Vi så dans og lyttede til lidt musik i løbet af dagen og slappede ellers bare af ved Niger flodens smukke bred.

Traditionel dans og musik i dagtimerne

Om aftenen gik det løs med alle de store kunstnere til et brag af en koncert på Niger floden, bl.a. så spillede Toumani Diabate, som også kommer på dette års Roskilde, uhh det gad jeg virkelig godt jeg kunne deltage i! Efter koncerten tog vi hen og hørte lidt mere intim kora musik på byens in-bar, hvis man det ellers kan tale om et sådant sted i Segou. Marie havde undervejs tabt sin mobil, men en meget ærlig mand fandt den, ringede til det sidste kaldte nummer – mig – kom og afleverede den og kørte os senere på natten hjem. Herfra gik tingene dog lidt ned ad bakke, den flinke familie jeg boede hos havde låst porten og sov fra mindst 10 opkald så jeg endte med, at måtte krybe sammen i Maries lille seng hos en af Nabys venner der i forvejen ikke rigtig havde plads til ham og Marie, men ahh Malisk gæstfrihed!

Toumani skaber stemning og fest

Jeg var lettere smadret lørdag så besluttede mig for, at droppe lørdagens og søndagens koncerte og istedet tage eftermiddags-bussen tilbage til Bamako, jeg havde åbenbart ikke heldet med mig denne weekend og dette skulle derfor vise sig, at være et dårligt valg: Den bus der skulle afgå kl. 15.00 afgik først kl. 17.00 - ok meget normalt hernede - men pga. utrolig lav hastighed og utallige pit-stops hvor folk skulle jeg ved ikke hvad, spise, drikke, strække benene, men 10 gange på 240 km, why? Turen endte i hvert fald med et tage 6 timer imod de normale 3 og jeg var derfor først tilbage i lejligheden kl. 23.00, lettere træt og radbrækket, men dog en oplevelse rigere! :o)

Souvenirs fra festivalen; årets program og armbånd