Besøg fra Danmark, tredje og sidste del: Tilbage til civilisationen

Hjemturen fra Dogon tog i alt 12 timer med kun få stops undervejs, så det var et noget træt hold der kom hjem om aftenen til lejligheden i Bamako, så et bad med varmt vand og udbragt pizza fra den italienske redning restaurant og pizzeria Da Guido.

Sådanne tætpakkede vogne møder man mange af på 12 timer

Torsdagen stod på ren afslapning foran en god film og senere på den fine og meget traditionelt indrettede restaurent San Toro, lækker mad til god kora musik, lige hvad vi havde brug for efter 3 dage med en menu ala Dogon, hvilket er ensbetydende med brød og syltetøj til morgen og ris, pasta eller couscous med tynd tomatsovs til frokost og aften!

Vi slapper af til Inception med slik og andre godter



Stine på fine San Toro

Efter 3 dages fantastisk, men hård trekking og en lettere uvarieret menu, følte vi virkelig at vi havde brug for noget overdådigt, så fredag morgen tog vi på den amerikanske dinner og cafe Broadway hvor vi fik en overdådig morgen brunch med amerikanske pandekager så store at selv min far måtte give fortabt og det siger ikke så lidt når manden går under navnet ormen, på sit job!

Vi har givet fortabt over for den sidste rest pandekager

Fredag er også dagen for muslimernes største bøn; fredagsbønnen, eller mere korrekt på arabisk Jumu'ah, hvilket indenfor islam betegner den fælles bøn, der foregår i moskéen hver fredag over middag efter imamen har holdt sin tale. Ofte opfattes det som en pligt for voksne mænd at deltage, mens det for kvinder er frivilligt. Fredagsbønnen adskiller sig fra de øvrige middagsbønner på ugens øvrige dage ved, at imamen holder tale inden. Indholdet i denne tale varierer, men det er i hovedreglen problemer af fælles interesse. Denne store bøn resulterer i, at alt liv går i stå inde i byen i et par minutter og man føler sig meget lille og meget anderledes når man står midt i hjertet af dette ved Bamakos store moské, det emmer en helt speciel aura fra de mange knælende i deres fineste tøj, noget af en oplevelse!

Fra bøn gik turen videre til noget helt, helt andet nemlig stor shopping på det lokale artisaner(håndværker)-marked hvor man kan få alverdens fine Afrika ting. Tror vi brugte en del timer derinde, men så fik vi også mange gaver og andre dejlige ting med derfra.

Vi shopper træ-figurer

Et af vores flotte køb

Denne dag blev afsluttet med overdådig aftensmad på det lokale diskotek Byblos, der for øvrigt også rummer en bowling-hal, pool-borde, spillemaskiner og en stor Libanesisk restaurant, der var noget finere end vi, i vores t-shirt antræk, havde regnet med, med vintjenere, overdådig 18-retters meze og virkelig eksklusiv service. Virkelig lækkert og en helt anden verden end det Bamako der findes uden for murerne, det er mig gang på gang et mysterium hvordan disse to verdener kan sameksisterer og nogen gange kan det give mig en helt dårlig smag i munden sådan, at sidde og fylde sig, hvorefter man så træder ud til de tiggende og fejlernærede børn på gaden.

Lækker meze, mindre lækkert skud af søs og jeg :S

Lørdag besluttede vi os for, at køre lidt rundt på må og få i Bamakos gader for, at se nogle af de mange kvarterer de 3 andre endnu ikke havde set, dette dog med et mindre ophold i en længere kø, alt imens vi ventede på at Præsident ATT skulle passere forbi med sit store følge på de helt rydede veje. Fra ATT, gik vi en tur på Nationalmuseet der havde en udstilling af Chiwara-figurer fra Branly museet i Paris. Chiwaraen er en rituel figur der repræsenterer helten Chi Wara, der ifølge den bambareske myte var halvt antilope og halvt menneske og som kom til jorden for at lærer mennesket, at så afgrøder. Udover denne udstilling havde de deres faste fremvisning af klassiske stoffer, figurer og arkæologi-fund. I den lille dertilhørende butik, kunne vi ikke helt dy os for at købe lidt, at shoppe er en fryd - i hvert fald for 3 af os :o)

Rundt i Bamakos gader

Chiwara

I parken omkring Nationalmuseet

Søndag slappede vi af dagen igennem på det utroligt lækre Campement Kangaba:

Uhmm frokost

Dejligt kølende pool

Endelig fik min søster lov, at klappe et ikke alt for sky æsel

Æslerne var ikke de eneste dyr på Campement Kangaba

Mandag havde vi masser af energi efter en søndag på langs så vi kunne ikke dy os for at tage en tur på artisaner markedet endnu engang. De andre 3 var blevet overraskende vilde med det, det kan ellers godt være lidt overvældende med de tusindvis af sælgere der alle ønsker, at man skal komme ind i deres ”butik” og som med det samme kan spotte en mulig kunde på lang afstand, man skal blot lade blikket hvile en tand for længe på en ting så er de der som bier om honning. Men de klarede det alle 3 til UG, sejt! Mine søster viste sig at være en virkelig hård og viljefast forhandler, min far fik snakket en masse med de mange arbejdere der sad rundt omkring og hamrede og gjorde ved og min mor, ja hun elskede det bare.

Om aftenen fik mor og søster det desværre rigtig dårligt, men Afrika kan nu også være ret hård ved maven, så det var jo egentlig ikke så mærkeligt. Derfor tog min far og jeg tirsdag alene på fotosafari i området omkring lejligheden, særligt gik vi efter billeder af den sindssyge Maliske trafik, som min far fandt særdeles fascinerende om aftenen tog vi, i selskab med Christian og Birgitte, ind på CCF for, at spise og ikke mindst for, at høre dejlig kora musik. Den danske ambassadør i Mali havde fint besøg af mange af de andre danske ambassadører i Afrika og ikke mindst departementschefen for Udenrigsministeriet Claus Grübe - som vi fik lov at snakke kort med - og i den anledning havde ejeren af Patioen(cafe) på CCF, føromtalte Momo, arrangeret et helt særlig Kora-arrangement til de fine gæsters middag, et arrangement som også kom alle andre gæster på Patioen til gode, heriblandt os, dejligt!

Fotosafarien startede ved de mange salatmarker

Scooter-kaos

Ramponerede busser

Uhmm lækker burger på CCF

Smuk kora musik

Alt for hurtigt oprandt så onsdagen hvor de 3 skulle vende snuden hjemad mod Danmark og det føltes ret så trist, at sige farvel til dem i lufthavnen, men de sidste 2½ uger har givet mig så mange gode minder jeg kan gå og glædes ved lige til vi ses igen og lidt afsavn gør blot gensynet bedre, har jeg snart fundet ud af!