lørdag den 12. marts 2011

Besøg fra Danmark part one: Ankomst til en anden verden

Så er jeg tilbage på bloggen igen efter en tiltrængt og dejlig ferie. Ikke mindst dejlig fordi jeg fik selskab hjemme fra Danmark af mine forældre og søster der havde valgt, at bruge halvdelen af deres ferie og ikke mindst en masse penge på, at tage den lange vej til mig i Mali. Det hele startede dog ikke ud som forventet med en stor lykkelig genforening, de havde nemlig alle 3 mistet deres bagage og det er altså ikke specielt morsomt at lande i 35 graders Bamako når man tog af sted i tøj der passede lidt bedre til minusgraderne i København.


Men dejligt var det nu, at se dem igen og efter en større forestilling i lufthavnen kunne jeg endelig tage dem med hjem i den store landscruiser til snacks og drinks i lejligheden i Badalabougou. De var alle 3 meget benovede over de ramponerede biler vi mødte på vejen og ikke mindst den skramlede grusvej op til vores lejlighed. Hvad de på dette tidspunkt dog ikke vidste, var at dette ingenting var, i forhold til hvad de skulle komme til, at opleve de næste 2½ uge.


Første dag startede ud med lækker morgenmad kreeret af undertegnede og efter, at hele familien havde iklædt sig mit tøj(utroligt, at der var noget alle kunne passe ikke?) gik turen til fods ud for at udforske området omkring vores lille lejlighed. Her blev vi mødt af varmen, en masse toubabou og ca va’s. Efter, at have vist dem det store supermarked med de vanvittige(dyre) priser hvor vi handler når vi har behov for luksusvarer som ost og dåsepate, shoppede vi sko til min far, der har lidt af en fetish med sko, på det lokale skomarked hvor de fik første lektion i hardcore ”prutning” om priserne, herefter var alle vist så mættede og overvældede af indtryk, at et en styrkende frokost på den lokale cafe Amandine var tiltrængt:


Frokost på Amandine
Om eftermiddagen stod den, sammen med Birgitte og Christian, på en tur på den Bamakoske galopbane hvor det gik vildt for sig, ikke mindst oppe på tilskuerpladserne, folk gik virkelig op i det med liv og sjæl, ja endda så meget at der var en kvinde der besvimede fordi hendes søn blev nummer 2 og ikke 1! Herefter spiste vi aftensmad på den fantastiske Bistro Barfing, der lå på endnu en ramponeret rød jordvej, min mor troede så gar det var en joke da vi blev sat af der af Christian og Birgitte og jeg sagde, her skal vi så spise i aften. Men de var nu alle meget imponerede over stedet da vi først kom indenfor, både af maden, priserne og interiøret, der var lokalt, men rent og pænt. Om aftenen fik de heldigvis deres bagage og jeg fik derfor også en masse godt hjemme fra Danmark, ikke mindst 9-kilos rugbrødsblandinger og lækre lakrids bolsjer fra Sømods, uhmmm!

Tæt opløb

Selvom det ikke ses tydeligt står der på
ryggen af denne rytter: Middelfart Sparekasse :o)
Næste dag blev brugt ved det smukke Siby vandfald. Det tager ca. en times tid at køre til byen Siby - hvor de for øvrigt fremstiller en masse super lækre Shea butter cremer - herfra drejer man så af fra asfalt vejen og ud på en, ja mildt ud sagt dirt road, hvorfra det tager ca. endnu en times tid at tilbagelægge de små 17 kilometer til den lille oase omkring det smukke vandfald, der heldigvis stadig løber selvom det nu er længe siden vi sidst har set skyggen af regn. Det siger sig selv, at når 17 km tager en time, så er vejen ikke helt god og efter denne tur, kunne de 3 andre godt se, at vores vej hjemme ved lejligheden var barnemad og de var vidst glade for, at vi sad i en kæmpe 4-hjulstrækker og ikke deres egne gamle Fiat Punto uden servostyring! Se andre billeder fra Siby og turen derud her og her

Vandfaldet

Badning i den naturlige pool der dannes ved faldets udløb


Glade passagere

Vi holder i kø, eller er det får?

Lækker ægte italiensk pizza på Da Guido
Mandag spiste vi lækker og utrolig eksklusiv brunch på det fancy hotel L’Amitie hvor øjet fik set sig mæt før maven. Herefter fremviste jeg dem så på Point G, først vores kontor, hvor de mødte vores 2 lokale ansatte Balam og Eloi som fik chokolade og andet godt fra Danmark og herefter det medicinske fakultet hvorfra alle APS's medlemmer kommer.

Ved L'Amitie

Udsigten fra L'Amitie

På kontoret


View over Bamako fra Universitetet

Min mor var meget imponerede over, at
de afrikanske damer mestrede denne kunst


Lækker frisk og iskold ingefær juice
Onsdagen blev tilbragt på det luksuriøse Badalodge, der ligger langt ude på endnu en bumlet rød jordvej, hvorfra man bliver først ind i en anden verden, man ikke skulle tro fandtes her midt i Ulands Bamako. Her slappede vi så af med drinks, bøger og pool og ladede op til vores tur ud af byen for at se resten af Mali, de følgende dage.

Udenfor Badalodge

Indenfor på Badalodge

Vi var så heldige, at være de eneste gæster den dag

1 kommentar:

  1. Hvor ser det bare godt ude - virker som i rigtig har hygget jer!! Har smugekigget lidt på billederne som Stine har haft lagt op på fb, men det er godt at få lidt fortællinger med på vejen :)

    SvarSlet