På projektet i Mali arbejdes, som det hør og bør sig for projekter i IMCC Uland regi, med pri-mær sundhed.
For de først udtagne på Malis gruppens projekt ser det daglige skema dog en lille smule anderledes ud og med ikke helt så mange projektmålsrettede arbejdsopgaver på dagsordenen. Her gælder det nemlig først og fremmest om, at skabe en solid base, et arbejde der ikke i første instans og for det blotte øje har en stærk relation til primær sundhed, men derimod kræver, at du har en lille praktisk gris i maven. Denne kom i hvert fald undertegnede til gode fra det øjeblik hun stod i Bamakos lufthavn med støvet hvirvlende om ørerne, med kun et projektdokument i hænderne, en seng at sove i, 3 andre ligesindede IMCC'ere og en malisk samarbejdspartner.
Af Anne Bendix Hansen, udsendt med IMCC Uland i Mali 2010-2011
Den praktiske listeDa de 4 IMCC kooperanter på projektet i starten vågnede op i omtalte senge, var der ingen der dikterede, ingen der vejledte, og ingen opgaver der lå færdigproducerede for deres fødder. Udover projektdokumentet var der intet der på forhånd eksisterede og alt skulle dermed opbygges fra bunden. Selv den daglige rutine som; hvad skal jeg have til morgenmad og ikke mindst hvor køber jeg dette henne?
 |
| En landcruiser fordrer mange praktiske problemer |
Udover rammen for det daglige liv i Mali skal rammen for det virkelig mål med vores tilstedeværelse her også opbygges fra bunden, nemlig vores arbejde. Et arbejde hvor der ønskes en flad struktur blandt kooperanterne. Og i selskab med en samarbejdspartner som er vant til et enormt hierarkisk system, er dette ikke helt så ligetil. Mange andre småting er ej heller ligetil, fx. går man ikke blot ned i den nærmeste ”Bog & Ide” når der skal handles post-its, printer og papir. Ydermere findes der ingen praksisser, så disse skal etableres og hvordan ved man om sådanne fungerer? Det gør man ærlig talt ikke, men man må jo kaste sig ud i det og håbe, at ens logiske sans kombineret med ens bagage af viden og en portion sund fornuft kan skabe et fundament for dette. Midt i det hele skal du også huske på, at sørge for at intet af alt dette går tabt, men sikre, at vidensoverleveringen derimod bliver optimal.
 |
| Morgenmøde med flad struktur? |
Alt sammen er lidt af en udfordring, men når der kan sættes et hak på den lange praktiskeliste, giver det en fryd i maven - et boost til selvtilliden og ikke mindst muligheden for, at fejre dette i skøn forening med den maliske musik kultur og Bamakos oase af lækkerier.
En tur i banken
En af de ting som dog kræver størst tilvænning i forbindelse med alle disse praktiske processer er hastigheden hvormed ting sker hernede i Mali. Som fx en dag hvor Christian, Eloi og Anne drog i banken, for undersøge hvorledes man kan få en oversigt over transaktioner på sin konto her i Mali. Især når man nu ikke lige ligger inde med en netbank og dertilhørende nem(eller var det svær?)-id. Omtalte bank er en kæmpe kolos af en bygning og skal man bedømme status ud fra størrelse, har denne en status på højde med de fineste Gaddafi-donerede hoteller i centrum. Når man er kommet ind i denne labyrint af en bank, kommer andet problem, nemlig hvilken af de utallige skranker skal man vælge? Heldigvis havde IMCC-kooperanterne en god lokalkendt med i Eloi og vi forsøgte os derfor hos den venlige dame ved skranke 1, men nej desværre hun kunne ikke hjælpe; ”men derovre kan i få hjælp”, men damen ”derovre” sender os blot videre tilbage til dame nummer 1, der får fortalt hele formålet med vores besøg endnu en gang. Herefter bruger hun utrolig lang tid på at finde en række tal frem, hvorefter hun straks sender os videre til 5. sal. Så op vi stiger i de højere lag, hvilket kan mærkes i benene og ikke mindst på faldet i temperatur for jo højere status jo flere aircons. Da vi når noget nær frysepunktet på 5. sal, møder vi efter lang tids venten en travlt udseende herre, der hastigt sender os videre til en endnu mere travlt udseende herre Denne printer på ingen tid en oversigt over vores transaktioner ud og vupti, efter 2 timer i banken, har vi på 2 min., fået hvad vi kom efter! Vores irritation over ventetiden er på noget nær nulpunkt, hvorimod vores glæde over dette lille stykke papir er stor. Det må i sidste ende da sige noget om det niveau af tilvænning de første IMCC kooperanter allerede har fået her i Mali. Især, hvis man tænker på at vi kommer fra det Danmark, hvor folk nærmest kan blive ”voldelige”, hvis køen i Netto er for lang.
Registrering og morale tjek
En andet eksempel på det tunge bureaukratiske system er vores registrering af IMCC som organisation her i Mali, en ting der på den praktiske liste ikke fylder meget, men som i det virkelige liv indtil videre har taget 5 måneder. Registreringen er åbenbart en alvorlig sag og den skal derfor gennem mange niveauer, ved alle niveauer skal der stemples, godkendes og gøres ved. Efter at kooperanterne for længst var stoppet med at tælle hvilket niveau, vi nu var på, skete der dog en udvikling i situationen, da IMCC tøserne Marie, Birgitte og Anne blev indkaldt for at afgive forklaring overfor politikommissæren i det 4ème arrondissement og bevise, at IMCC ikke er her for at ”lave ballade”. En efter en blev vi derfor forhørt af en strengt udseende politikommissær i en lille og mørk løvhytte. Her haglede spørgsmålene ned over de 3 kvindelige kooperanter; hvor gik du i grundskole? Hvornår startede du der? Hvor længe? Hvad så bagefter? Og bagefter igen? Hvad hedder dine forældre? Hvad laver du her i Mali? Hvem omgås du? Drikker du alkohol? Hvad er din morale? Hvad syntes andre mennesker om dig? osv. osv. Måske har han opdaget, at vores svar på tiltale hvad angår alkohol ikke var helt sandfærdigt eller måske var moralen ikke helt i top, for i skrivende stund er registreringen os i hvert fald endnu ikke i hænde!
Ungen flyver fra reden Den praktiske liste er, som det vist fremgår nu, lang og selv den praktiske gris kan nogle gange fortvivles over dette, være usikker på om tingene bliver etableret på bedste vis eller for, at sige det på en anden måde; Bliver grundstenene nu muret med godt håndværk, der ikke vælter eller fremstår som moderne kunst for det næste hold af IMCC'ere Morten og Katja? Men langsomt, ganske langsomt, som barnet der lærer at kravle, mindskes listen og der opstår noget, der ligner noget der har en forbindelse til primær sundhed og mange spadestik bliver til flere, til du en dag opdager, at du er midt i, at udforme et større kvalitativt og internationalt anerkendt og anvendt KAP(Knowledge, Attitude and Practice) studie.
Ja og sådan transformeres altså ”praktiske gris” til projektkoordinator. Men helt gemmes væk på hylden skal grisen dog ikke, for her i Mali, de muslimske madvaner til trods, har grisen nemlig sin plads og kan aldrig helt undværes.
