tirsdag den 18. januar 2011

Hverdag og eventyr

Eventyr og oplevelser….

I Ghana


I Dogon

Roadtrip?

En form for eventyr




Reporter-teamet på jagt efter den gode historie




….. dem er der masser af, men når man nu snart har boet det samme sted i Mali i 5 mdr. så bliver eventyret let til hverdag og derfor er der i dagens indlæg heller så mange(nye) billeder, fordi hvor mange billeder er det egentlig man tager af sin hverdag? Og selvom livet her er langt fra og meget forskelligt fra hverdagen hjemme i Danmark så er det dog hverdag, en hverdag som til tider faktisk er mere stabil end den derhjemme; vi står op om morgenen, tager på arbejde, kommer hjem, laver lidt mad og går i seng(whoaw det fik jeg virkelig beskrevet på en spændende måde var?). Og dog er tingene så anderledes, man støder hele tiden på ting der forundrer, ofte er uforståelige og ikke spor logiske i vores øjne, så det gælder om konstant, at have et åbent sind, især når man er outsideren der kommer ”udefra”. Men der er også mange eye-openers og selvom det lyder lidt kliche-agtigt så giver det mig en bedre ide om hvad der egentlig er vigtigt og ej.

Et spørgsmål folk ofte stiller mig er om det ikke er lidt hårdt sådan at være væk fra det hele i så lang tid; men faktisk så løber tiden ofte så stærkt, at man egentlig ikke rigtig har tid til, at stoppe op og savne hverdagen derhjemme. Når det er så er sagt så er der selvfølgelig også dage hvor det hele er noget værre lort, intet vil lykkedes og man ønsker sig bare hjem til de kendte og trygge ramme. Oftest så er det afsavn man nu føler dog et man tænker på med glæde, det er gode minder om det man savner mest, nemlig venner og familie, nogen der har kendt en hele livet, men også de små ting som ikke er mulige her - generelt bare alle de muligheder man har derhjemme.

Lige et par billeder af noget af det jeg savner hjemmefra:















Udover det før omtalte afsavn man føler efter det derhjemme, så er der helt sikkert også ting jeg kommer til, at savne når jeg engang er taget hjem, først og fremmest de 3 andre Birgitte, Christian og Marie, men også Afrikas rytme og ro, det hele tiden uforudseelige, tiden til at læse mange bøger, til at opdage nyt fordi man tvinges ud i situationer og ikke kan gemme sig bag alt det kendte, trygge og fordi man bare ikke gør som man plejer, både på et højere plan men også helt nede på et basalt plan. I den sidste uge har jeg fx både spillet pool og poker for første gang ever! Ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har fået prøvet det før, men det var da i hvert fald for dumt, for det var absolut alletiders spas. Pool var jeg virkelig, virkelig dårlig til, men da vi spillede poker til Christians 30 års gik det dog en del bedre.

Noget af det jeg kommer til at savne:






Og når vi nu snakker hverdag så går min for det meste med følgende lige nu: Sammen med Birgitte og Eloi er jeg i gang med, at forberede et større interview-baseret KAP(Knowledge, Attitude, Practice) -studie som har stor relevans og sammengæng med mange af de ting vi har lært på uddannelsen, samtidig med dette sidder jeg og Christian og bruger rigtig, rigtig meget tid på vores regnskabsprogram, hvilket oftest er kedeligt og tørre tal, men indimellem også noget der giver mig en masse viden jeg ikke havde i forvejen og som ikke mindst giver et ekstra kick når det så lykkedes. Sidst men ikke mindst så er vi i gang med, at planlægger vores flytning fra storbyen Bamako til landet, hvor vores projekt egentlig er tiltænkt at skulle udspille sig. Det hele er meget administrativt og ikke nær så glamourøst og Karen Blixen-agtigt som man skulle tro, men man møder en masse mennesker som har oplevet, jeg ved ikke hvor meget og det gør ens verden større og en selv mere åben.

Og det var vist filosofi nok for i dag, nu må jeg hellere smutte ind og pakke min backpack for torsdag aften drager jeg nemlig på ferie 10 dage til Senegal og Gambia - endnu et eventyr venter altså forude….

tirsdag den 4. januar 2011

Velkommen til 2011

Glædeligt nytår, håber alle er kommet lige så godt ind i 2011 som jeg?

Har pga. jul, nytår og semi-ferie ikke været så aktiv her i det sidste stykke tid, men i kan da lige få en kort beskrivelse af hvordan de sidste 2 uger er forløbet + billeder;

Fredag 17., gik resten af IMCC teamet på ferie og det har derfor kun været Balam, Eloi og jeg der har bemandet kontoret her den sidste del af året. De andre har i ferien lånt bilen, så hver morgen er Eloi kommet lige til døren og hentet mig på scooter og vi har i morgen køligheden kørt den ½ time gennem Bamako centrum og op på Point G, en tur jeg virkelig har nydt hver morgen og som jeg kommer til at savne lidt. Og ja i hørte rigtigt, morgenkøligheden! Det er nemlig i det sidste stykke tid begyndt at blive ”rigtig” koldt når solen ikke er fremme, selvfølelig ikke noget i forhold til derhjemme, men når man nu er bevendt med varmen så føles det altså lidt chilly.

Julequiz, endnu en geni-streg fra quiz-master Vester

I dagene op til jul drog de andre 3 med venner fra Danmark på tur rundt i Mali-land og jeg havde derfor lejligheden helt for mig selv. Især om morgenen var dette dejligt, elsker at have god tid om morgen og bare sidde længe med en portion havregryn og en god bog, men det blev dog hurtigt ret trist at komme hjem til en tom lejlighed og vores vagt Moussa må da også have bemærket, at jeg følte det sådan for han kommenterede nemlig således, da Birgitte, Christian og venner kom hjem; ahh maintenant elle est content (nu er hun glad).

Damerne er i køkkenet

Lille juletræ, mange pakker!

Gris skal der til

Birgittes fine and

Til den 24. var det lykkedes os, at skaffe en lille and som Birgitte så fint tilberedte og helt uventet midt i det hele dukkede Eloi op med en julegave, et stk kæmpe grise skank så ”flæskesteg” blev det også til i år. Så med et fint pyntet træ, and, gris, brune kartofler(dog lettere brændte) og hjemmelavet Ris a la mande alla mig, blev det faktisk næsten som vanlig. Dog blev der vist drukket lidt mere rødvin og røget lidt mere vandpibe end normalt, men sjovt var det. Udover Birgitte og Christians venner havde vi besøg af praktikanten fra den danske ambassade Jacob og hans amerikanske ven Eric.


Velkomst drink, ala gløgg

Julebordet er dækket og alle er klar

Hele teamet juleaften:
Christian, Birgitte, Anders, Eric, Jacob, Lasse, Henriette og jeg

Der åbnes gaver

Fik også lige skypet med hele familien der sad rundt om julebordet og vinkede og gaver var der sørme også, Birgittes veninde Henriette havde været så sød, at medbringe gaver fra mine forældre og min søster og det varmede, sjoveste gave i år var dog nok fra Julemanden aka Birgitte forældre: et sæt rødt gennemsigt undertøj med hvid plyskant(den lille giraf afslører dog, at det er fordi de er blevet overøst med merchandise fra året Langelandsfestival grundet deres køb af utrolig mange billetter)



Lige så traditionel som juleaften blev, lige så utraditionel blev 1. og 2, juledag, først nævnte med dasen ved poolen og en crazy bytur(oki det er måske meget normalt) og sidstnævnte med et muslimsk bryllup.

Opvarmning med kortspil

Lidt energi til dansegulvet på Ibiza Club

Bryllupsmiddag?

Vores vært Adama dejlige og energiske søn

Henriette, jeg og Lasse nyder skyggen

Birgitte gir' den gas på "dansegulvet"
Og ja så var det jo arbejde igen, øv hvor faldt den dårligt i år den jul, men det er jeg sikkert ikke den eneste der syntes. Til gengæld gik dagene mod det nye år stærkt, jeg var den eneste der ikke havde besøg hjemmefra, men til gengæld var Birgitte, Christian og deres venner så søde, at tage mig lidt med i teamet og det var jeg super glad for. Dagen før nytår fyldte Eloi 33 og vi var derfor hele bundtet inviteret til fødselsdag:

Fødselsdagsmiddag

Fødselsdags kage

Fødselsdags foto med hele familien

Hans søde niece

Endnu engang
Nytåret blev fejret med maner med mexicansk tema, selskabslege og en masse drinks hjemme i lejligheden. inden hele det mexicanske team ved en 23-tiden drog henover de knoldede og røde jordveje mod Joachim(dansker udsendt med Danida som vi før har været til et par hyggelige arrangementer hos) og hans kone Natalia og mere fest og dans. Klokken 12 hoppede vi glade og frejdige ind i det nye år og direkte ned i deres lækre pool, what a New Year! Herefter blev der danset endnu mere, eller i hvert fald så gik Birgitte og jeg amok med min ipod, mens de andre hyggede ude i haven med stor cigar og champagne. Natten sluttede med en omgang Wii og en hjemtur over de samme røde stier, det var anderledes, fantastisk og en nytårsaften jeg aldrig vil glemme, selvom jeg nu tænkte meget på de andre hjemme i Købmagergade, der helt sikkert gav den max gas?

Bordet er dækket og lejligheden pyntet

Og jeg har fået de fine øreringe som jeg fik af B og C på

De 3 desperados

Droningens(aka mig) nytårstale
1. dag i det nye år blev brugt på at sove, flade ud ved poolen og snakke om at det nu allerede er 2011, 2 dag tog vi en tur til det smukke Siby vandfald og aftensmad på det lækre Badala hotel inden turen gik til lufthaven for at sende Christian og Birgitte venner hjem til Danmark, de syntes alle tiden var gået alt for stærkt og stemningen var da også lidt trykket på vejen hjem i bilen mod Badalabougou, men dejligt har det været. Og nu er det så 2011 der helt sikkert byder på en masse nye eventyr, jeg har i hvert fald 3 jeg ser meget frem til her i det 1. ½ år nemlig; tur til Senegal lige om snart, besøg fra familien i februar og dans, fest og oplevelser med de dejlige piger i Marokko til maj og en masse, masse andre skønne ting håber jeg, det kan kun blive godt!

Ved det smukke Siby vandfald

Uhhm frokost

Pigerne på tur

Vi gav den lige som bus for disse små fyre

Vi ses senere i 2011!