Turen går til Mali

Hvordan starter man en blok der skal indeholde godt og blandet for det næste år af ens liv? Kaster mig bare ud i det, andet er der vist ikke at gøre…. Efter 1½ års forberedelse, et par fantastiske sidste byture, kaffe-dates, mad-hygge og en omgang hektisk pakning blev det endelig den dag hvor turen skulle gå mod Mali. Derfor kørte vi så mod lufthavnen søndag, godt læssede i mine forældres lille gamle Fiat Punto. Jeg havde haft mine problemer med pakning og var derfor endt op med hele 3 stykker bagage som alle blevet mærket HEAVY, men kunne simpelt hen ikke vælge noget fra, så derfor så vi sådan her ud da vi ankom til Kastrup:

Ja, det er alt sammen mit

 Efter en tur i tolden for, at få stemplet samtlige boner så man kunne få den forjættede momsrefusion, man har mulighed for som udenlandsdansker, en tur forbi global refund(enkelt butikker refunderer momsen via. et globalt refunderingssystem) og lidt besværligheder med bagage indtjekning hos Air France stod den på en aller, aller sidste kaffe date på Starbucks med hele den fantastiske og dejlige afskedskomite: ) :

Sidste kaffe date på Starbucks

Afskedskomiteen

Puhh det var godt nok hårdt, at køre væk fra dem alle med rulletrappen, men det eventyr der forhåbentlig ligger forude gjorde det lidt lettere. Bortset fra en virkelig lang kø til security og tung håndbagage gik turen frem til gaten glat, der var lige tid til, at købe det sidste kg piratos og lidt solcreme. Efter 2 timers flyvning og en yderst skuffende frokost ankom jeg med tiden til min fordel i kæmpe Charles De Gaulle, heldigvis skulle jeg ikke til de fjerneste gates som kun kan nås via en lille metro! Så ingen stress.

De næste 6 timer i luften til Bamako lufthavn forløb uden de helt store udsving, hele den maliske ungdoms-OL trup var med ombord og sammen med en lille pige med ømme øre satte de godt gang i volumen på flyet som var hundekoldt, hvilket ikke rigtige kunne opvejes af den ellers store parade af film, da lyden var så dårlig, men men til gengæld var maden tres nice!

Lettere smadret ankom jeg så endelig til mikroskopiske Bamako lufthavn hvor vi lige måtte ind i en lufthavns bus der snurrede180 grader før den så endte med at lukke os ud - why? Bagagen kom forbløffende hurtigt og gudskelov var alle 3 stk der, men OMG det lille stykke vej ud af lufthavnen var forfærdelig, for hvordan kommer man forbi en hel airbus med 2 store rullekufferter, en 65 liters rygsæk, en ekstra rygsæk og en computertaske med 2 bærbare, ekstern harddisk og diverse elektroniske gadgets? Let var det ikke, kan jeg godt afsløre, så da Marie pludselig stod ved min side kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har været så tæt at græde – bortset fra i Kastrup måske:) - Udenfor ventede Christian og Birgitte, sammen Eloi den ene af de fastansatte APS’ere(vores samarbejdspartnere, men mere om det en anden gang) det var såå godt at se dem og næsten som at komme hjem.  Derefter var det skønt blot at læne sig tilbage i den store, nyindkøbte landcruiser og halvsove lidt, mens vi susede henover de støvede røde veje til vores lejlighed. En meget fin lejlighed der ligger i et stille og roligt område et godt stykke fra centrum, med den fantastiske adresse; bag Shell tanken Bamako.

Fremme ved lejligheden hjalp den ene af vores søde vagter Moussa med al bagagen som var helt uoverskuelig at pakke ud, den blev derfor blot smidt ind og efter en kort update på terrassen, skulle myggenettet lige installeres og så var det ellers direkte på hoved i seng.

Dagen derpå stod på en lille rundvisning i Bamako, udfladning på hotel Matiere ved poolen, lidt optankning af køleskabet og klargøring af aftensmad med de 2 APS’ere Eloi og Balam, hvilket ikke bestod i så meget da vores hushjælp Beida havde lavet maden, gjort hele huset rent og vasket tøj. Det eneste vi manglede var lidt brød som Birgitte og mig smuttede ned forbi bageren, på vores lille scooter, efter. Birgitte ved rattet, mig bagpå og så ellers bare på med hjelmene op med gassen og ned af de hullede røde veje sammen med alle de andre - c’est la vie!

Birgitte, Christian og Marie efter en god solid morgenmad

En af kæmpe skildpadderne havde forvildet sig
næsten helt hen til pool området

På trods af min korrekthed og ikke det vilde mod på at kaste mig ud det franske gik det nu nogenlunde med, at følge med i samtalen hen over aftensmaden og få smidt en sætning hist og her, især da vi var noget så langt som til kaffe og dessert(specielt kreeret og flamberet af Marie) og ikke mindst en god omgang Black Jack:

Der spilles Black Jack

Det var så første dag og ved slet ikke hvordan det kan fanges og komprimeres på en lille blog, andet end at det er helt fantastisk og at det forhåbentlig bliver lettere at beskrive hen ad vejen.