Introdag for de studerende og så en lille hilsen til Kina!

Vores projekt er, som nævnt tidligere, bygget op således, at det fokuserer på 3 projektmål, et af disse består i, at styrke de frivillige sundhedsarbejdere (Relais’erne) på landsbyniveau, så de kan leve op til deres funktion som bindeled mellem landbefolkningen og sundhedsklinikkerne og dermed yde en professionel sundhedsfremmende-indsats i landsbyerne. For, at opnå dette er det planlagt, at der skal rekrutteres 12 medicinstuderende som skal fordeles på 3 grupper der svarer til de 3 landsbyer Benena, Monisso og Turula som vi arbejder med i Tominian-området. Disse studerende skal arbejde på frivillig basis og det er således noget de gør udover deres studier, ligesom mange af os gør derhjemme. Ved at inddrage disse studerende i arbejdet med Relais’erne sikres også, at vores samarbejdspartner APS får flere medlemmer(da det kræves af de 12 studerende, at de er medlem af APS) og at kendskabet til deres organisation udbredes.
Første led i denne rekruttering var et stort event på universitetet som jeg har skrevet om her, andet var samtaler og udvælgelse som foregik i starten af marts og 3. led i rækken var så en stor introdag for de udvalgte 12 studerede som løb af staben i mandags(18.03.11).

Hr. Vester køber mad til dagen hos vores sandwich-pusher

Dagen startede med, at alle de studerende kom op til kontoret på Koulouba hvor de fik udleveret en intromappe, fine tasker med logo, navneskilte og blev vist rundt på vores lille kontor. Herefter tog vi ud til ASDAP, en af de store kursusudbydere indenfor sundhed her i Bamako, som har nogle rigtig lækre faciliteter. Her startede vi med at præsentere de studerende for projektet, deres fremtidige arbejdsopgaver og for ASDAP, hvor de kommer til at få en masse spændende kurser:

Introduktion til bl.a ASDAP

 

Herefter stod dagen på ren sjov og ryste-sammen-aktiviteter. For at få styr på alles navne, legede vi først ”Appelsin-legen”, hvor man fik en appelsin under hagen som man så skulle give videre til en anden i lokalet samtidig med, at man sagde sit eget og modtagerens navn, og no hands! Det kom der virkelig mange sjove stillinger og grin ud af og mon ikke også der er nogle navne der hænger fast?

Hvad laver de 2 fyre lige her?

Samuel kører en god stil

Adama forsøger, at give appelsinen til Sylvestre

Balam får ny energi

Herefter skulle de studerende lave en lille sketch som de skulle præsentere, sketchen gjorde lidt grin med os danskere vores brug af det franske sprog og vores navigering i en fremmed kultur – super kreativt og humoristisk!

Sketch

Så stod den på en ”flaske-leg”, der skulle illustrerer hvor vigtigt det er, at kunne samarbejde og stole på hvad en udpeget leder siger. Alle de studerende stod med ryggen til en flaske og var via en snor koblet sammen med de andre og en kuglepen, en skulle så guide alle de andre således, at kuglepennen gik i flasken. Det lykkedes aldrig rigtigt, at få kuglepenne ned i den lille flaske, men det vigtigste var nu egentlig også, at de fik fat i pointen omkring samarbejde og lederskab, hvilket de bestemt gjorde + en del ømme lår.

Der er lagt i ovnen til ømme lår

Lige ved og næsten

Dagens sidste aktivitet var en stor volley match, mellem de 3 studentergrupper, APS’s bestyrelse og projektet, som jeg med skam må indrømme, at vi tabte stort, men sjovt var det!

Efter en skriftlig evaluering var mørket faldet på og det var blevet tid, at gå hvert til sit. Det var alt i alt en super sjov og hyggelig eftermiddag, de studerende virker rigtig søde og energiske og det skal nok blive et både sjovt og givende samarbejde i fremtiden!

Der serves

Drengene giver sig fuldt ud

Ellers er der ikke så meget nyt hernede fra lige nu, varmen har virkelig vundet indpas og temperaturen sniger sig nu godt over de 40 grader hver dag, hvilket resulterer i en del sveden, men med varmen kommer også mangoerne og jeg elsker, elsker, elsker mangoer!

Udover, at spise mangoer(og svede) har jeg også fået mig en anden ny fritidsaktivitet, nemlig at stirre mig misundelig på billeder samt læse og skrive mails fra/til min kære søster, som netop nu er på backpacker tur i Kina. Hun startede ud med, at arbejde frivilligt som pandapasser i en stor Panda park i byen Chengdu og drager nu videre mod Tibet, Mount Everest hvor hun skal trekke til base camp 1, smukke naturoplevelser i flotte Kina og meget, meget mere. Jeg er misundelig, men glæder mig over, at nettet findes og gør det bliver så let, at følge med, til trods for, at den Kinesiske regering har spærret al adgang til Facebook, hvilket jeg ved går hende meget på, afhængighed? Men vil i hvert fald herfra ønske dig en fortsat rigtig god tur søde søs med eller uden FB!

For, at i også kan blive misundelige som jeg, har jeg her til sidst lagt et par billeder ind med de søde pandaer fra Kina, er de ikke dejlige?

Pandaunger på ½ år

Stine fodrer panda

Hun havde en panda som hun sørgede for hver dag

 

Unger

Min tjekkede backpacker søster!

Endnu en artikel fra arbejdet i Mali: At præteste KAP – En observants observationer

Som nævnt en gang før , skal vi under vores ophold her i Mali skrive en række artikler til IMCC Ulands hjemmeside samt en række studieblade. Da jeg generelt ikke får skrevet så mange arbejds-relaterede indlæg tænkte jeg, at når artiklen nu alligvel var skrevet kunne jeg jo lige lade den være denne uges blogindlæg:

En tidlig onsdag morgen drog undertegnede, i selskab med to kooperanter fra APS og en fra IMCC af sted for, at gennemføre en prætest af spørgeskemaet til vores fremtidige og meget omfattende KAP studie. Det blev en lærerig og indtryksfuld dag.

Artikel skrevet af Anne Bendix Hansen, udsendt med IMCC Uland i Mali i perioden 2010-2011

KAP studier - hvordan og hvorfor?

Knowledge, Attitude and Practice studier, eller blot KAP, er studier der er specielt designede til, at måle ændringer i den menneskelige viden, holdning og praksis i forhold til en specifik intervention. Specielt designede, fordi de fokuserer helt konkret på den viden, de holdninger og følelser, og den praksis (adfærd) en bestemt population har i forhold til dette specifikke emne. KAP-studierne er gennem de sidste 40 år ofte blevet anvendt og værdsat af såvel NGO’er som nationale regeringer, FN-agenturer og Verdensbanken. Især er disse studier anvendt inden for områder som folkesundhed, vand og sanitet, familieplanlægning og uddannelse. Fordelen ved KAP-studier er, at de generelt er langt mere omkostningseffektive og ressourcebesparende end andre sociale forskningsmetoder. Ethvert KAP studie er nemlig unikt i forhold til en bestemt setting og designet til et bestemt formål, hvorimod sociale surveys ofte dækker over en større skare af sociale værdier og aktiviteter.

Bag KAP-tanken ligger en ide om, at en indsigt i de tre dimensioner; viden, holdning og praksis, vil tillade et projekt, at spore ændringer i disse over tid, og kan gøre det muligt for projektet at skræddersy aktiviteter til de behov befolkningen har. Et KAP-studie kan gennemføres to gange; præ og post intervention/projekt, med henblik på, at være i stand til at måle indvirkningen af interventionen/projektet. KAP studier har, som alle andre studier, selvfølgelig også en række ulemper. De er bl.a. meget begrænsede i deres omfang. De har en implicit antagelse af hvad viden, holdning og praksis er og så antager de ofte, at data, som studiet genererer, giver nøjagtige oplysninger om viden, holdninger og praksis. Vi har undervejs i vores konstruktion af spørgeskemaet været særligt opmærksomme på disse problemer og vil også på længere sigt udføre vores efterfølgende analyser baseret på viden om manglerne i undersøgelserne.

Interview nummer 1

At præteste – formålet med det hele
Formålet med vores lille tur til Senou var ikke som sådan, at udføre en præ-KAP, men derimod at foretage en prætest af vores KAP-spørgeskema. Før man udfører ethvert studie, kan en prætest nemlig være et vigtigt element, da en sådan test kan være med til, at finde de stærke og svage sider af ens undersøgelse og dermed øge sandsynligheden for at ens undersøgelse er pålidelig og spørgsmålene forståelige.

Vi valgte, at udføre deltagende prætests, hvor vi fortalte de adspurgte, at det de deltog i, var en form for prøve af vores spørgeskemaer, for at undersøge hvorledes disse fungerede. Derfor blev respondenterne også til slut bedt om, at forklare deres reaktioner på spørgeskemaet og de specifikke spørgsmåls ordlyd, orden og forståelsesgrad. Dette vil gøre os i stand til at afgøre, om vores spørgsmål er forståelige for kommende respondenter.

Observanten observerer

I det tidlige morgengry drog vi derfor af sted i Landcruiseren væbnet med rygsække, drikkevarer, kuglepenne og klargjorte spørgeskemaer, i vores fine nye APS-IMCC t-shirts, mod forstaden Senou, ad en klassisk rød og bumlet jordvej. Følgende er et uddrag af de mange indtryk og observationer jeg gjorde mig undervejs.


Observationer

Vi sidder i en rolig gårdhave, rundt omkring os ligger tomme batterier, gamle bildæk, slidte klipklappere, plasticflasker, alskens ting i farverigt plast, store sten og gamle papkasser. Folk kommer og går, og i baggrunden høres lyden af en hakke, dump, dump, dump. I det hele taget flyder hverdagen roligt og støt af sted på overfladen, stort set uanfægtet af vores tilstedeværelse.
I det ene hjørne af gården sidder det ene hold bestående af interviewer Balam og observant Birgitte og interviewer en meget smuk og alvorlig ung kvinde med et lille barn. I det andet hjørne sidder Eloi og undertegnede. Vi sidder under et skyggefuldt mangotræ, på hvad der nu lige er tilgængeligt for os, hvilket i dette tilfælde er en skrammet bænk, en brønd og ødelagte stole. Der blæser en kølig vind og solens varme stråler har endnu ikke fået fat. Mine tæer er kolde og jeg har gåsehud. Interviewer og informant sidder fordybet og pludrer på bambara, jeg forstår intet, men observerer og noterer løs. I indgangen til gården står 2 små drenge, hånd i hånd med beskidte ansigter og efterladenskaber fra en forkølelse under næserne. De observerer forundrende ”toubabou” observanterne - Birgitte og jeg. I gården sidder også 2 andre kvinder og følger opmærksomt med, engang imellem råber de noget uforståeligt til hinanden, i det der vrede toneleje de maliske kvinder af en eller anden grund ofte bruger. Interviewet fortsætter, og jeg funderer over alle de teknikker og finesser omkring det, at interviewe, jeg har lært på studiet og hvor forskellig praksis er fra teori. Midt i interviewet får en lille pige lidt af informantens sodavand i en skrammet plastic kop og interviewer og informant griner, men jeg ved ikke af hvad, jeg er, som så ofte før, en udenforstående og uoplyst person i denne fantastiske og skøre verden.



Eloi interviewer

Vi når til sidste række af spørgsmål og der breder sig en duft af grill godt drevet frem af vinden, der også blæser det røde støv rundt, alt imens to gekkoer leger fangeleg på jorden. Solen er nu brudt frem, men dens varme når os ikke under mangotræets tykke skygge, og jeg er stadig kold om tæerne.

Efter, at have udført endnu et par interviews som dette, har klokken nærmet sig middagstid. Solen har nu fået fat, og det er tid for os, at drage hjemad. På hjemturen funderer jeg endnu engang over teori og praksis og hvor forskelligt den virkelige verden er fra mit erhverv som folkesundhedsvidenskabsstuderende og skolebænkens faste rammer, alt imens jeg håber at vores dag i dag vil føre nyttige resultater med sig i fremtiden.

Besøg fra Danmark, tredje og sidste del: Tilbage til civilisationen

Hjemturen fra Dogon tog i alt 12 timer med kun få stops undervejs, så det var et noget træt hold der kom hjem om aftenen til lejligheden i Bamako, så et bad med varmt vand og udbragt pizza fra den italienske redning restaurant og pizzeria Da Guido.

Sådanne tætpakkede vogne møder man mange af på 12 timer

Torsdagen stod på ren afslapning foran en god film og senere på den fine og meget traditionelt indrettede restaurent San Toro, lækker mad til god kora musik, lige hvad vi havde brug for efter 3 dage med en menu ala Dogon, hvilket er ensbetydende med brød og syltetøj til morgen og ris, pasta eller couscous med tynd tomatsovs til frokost og aften!

Vi slapper af til Inception med slik og andre godter



Stine på fine San Toro

Efter 3 dages fantastisk, men hård trekking og en lettere uvarieret menu, følte vi virkelig at vi havde brug for noget overdådigt, så fredag morgen tog vi på den amerikanske dinner og cafe Broadway hvor vi fik en overdådig morgen brunch med amerikanske pandekager så store at selv min far måtte give fortabt og det siger ikke så lidt når manden går under navnet ormen, på sit job!

Vi har givet fortabt over for den sidste rest pandekager

Fredag er også dagen for muslimernes største bøn; fredagsbønnen, eller mere korrekt på arabisk Jumu'ah, hvilket indenfor islam betegner den fælles bøn, der foregår i moskéen hver fredag over middag efter imamen har holdt sin tale. Ofte opfattes det som en pligt for voksne mænd at deltage, mens det for kvinder er frivilligt. Fredagsbønnen adskiller sig fra de øvrige middagsbønner på ugens øvrige dage ved, at imamen holder tale inden. Indholdet i denne tale varierer, men det er i hovedreglen problemer af fælles interesse. Denne store bøn resulterer i, at alt liv går i stå inde i byen i et par minutter og man føler sig meget lille og meget anderledes når man står midt i hjertet af dette ved Bamakos store moské, det emmer en helt speciel aura fra de mange knælende i deres fineste tøj, noget af en oplevelse!

Fra bøn gik turen videre til noget helt, helt andet nemlig stor shopping på det lokale artisaner(håndværker)-marked hvor man kan få alverdens fine Afrika ting. Tror vi brugte en del timer derinde, men så fik vi også mange gaver og andre dejlige ting med derfra.

Vi shopper træ-figurer

Et af vores flotte køb

Denne dag blev afsluttet med overdådig aftensmad på det lokale diskotek Byblos, der for øvrigt også rummer en bowling-hal, pool-borde, spillemaskiner og en stor Libanesisk restaurant, der var noget finere end vi, i vores t-shirt antræk, havde regnet med, med vintjenere, overdådig 18-retters meze og virkelig eksklusiv service. Virkelig lækkert og en helt anden verden end det Bamako der findes uden for murerne, det er mig gang på gang et mysterium hvordan disse to verdener kan sameksisterer og nogen gange kan det give mig en helt dårlig smag i munden sådan, at sidde og fylde sig, hvorefter man så træder ud til de tiggende og fejlernærede børn på gaden.

Lækker meze, mindre lækkert skud af søs og jeg :S

Lørdag besluttede vi os for, at køre lidt rundt på må og få i Bamakos gader for, at se nogle af de mange kvarterer de 3 andre endnu ikke havde set, dette dog med et mindre ophold i en længere kø, alt imens vi ventede på at Præsident ATT skulle passere forbi med sit store følge på de helt rydede veje. Fra ATT, gik vi en tur på Nationalmuseet der havde en udstilling af Chiwara-figurer fra Branly museet i Paris. Chiwaraen er en rituel figur der repræsenterer helten Chi Wara, der ifølge den bambareske myte var halvt antilope og halvt menneske og som kom til jorden for at lærer mennesket, at så afgrøder. Udover denne udstilling havde de deres faste fremvisning af klassiske stoffer, figurer og arkæologi-fund. I den lille dertilhørende butik, kunne vi ikke helt dy os for at købe lidt, at shoppe er en fryd - i hvert fald for 3 af os :o)

Rundt i Bamakos gader

Chiwara

I parken omkring Nationalmuseet

Søndag slappede vi af dagen igennem på det utroligt lækre Campement Kangaba:

Uhmm frokost

Dejligt kølende pool

Endelig fik min søster lov, at klappe et ikke alt for sky æsel

Æslerne var ikke de eneste dyr på Campement Kangaba

Mandag havde vi masser af energi efter en søndag på langs så vi kunne ikke dy os for at tage en tur på artisaner markedet endnu engang. De andre 3 var blevet overraskende vilde med det, det kan ellers godt være lidt overvældende med de tusindvis af sælgere der alle ønsker, at man skal komme ind i deres ”butik” og som med det samme kan spotte en mulig kunde på lang afstand, man skal blot lade blikket hvile en tand for længe på en ting så er de der som bier om honning. Men de klarede det alle 3 til UG, sejt! Mine søster viste sig at være en virkelig hård og viljefast forhandler, min far fik snakket en masse med de mange arbejdere der sad rundt omkring og hamrede og gjorde ved og min mor, ja hun elskede det bare.

Om aftenen fik mor og søster det desværre rigtig dårligt, men Afrika kan nu også være ret hård ved maven, så det var jo egentlig ikke så mærkeligt. Derfor tog min far og jeg tirsdag alene på fotosafari i området omkring lejligheden, særligt gik vi efter billeder af den sindssyge Maliske trafik, som min far fandt særdeles fascinerende om aftenen tog vi, i selskab med Christian og Birgitte, ind på CCF for, at spise og ikke mindst for, at høre dejlig kora musik. Den danske ambassadør i Mali havde fint besøg af mange af de andre danske ambassadører i Afrika og ikke mindst departementschefen for Udenrigsministeriet Claus Grübe - som vi fik lov at snakke kort med - og i den anledning havde ejeren af Patioen(cafe) på CCF, føromtalte Momo, arrangeret et helt særlig Kora-arrangement til de fine gæsters middag, et arrangement som også kom alle andre gæster på Patioen til gode, heriblandt os, dejligt!

Fotosafarien startede ved de mange salatmarker

Scooter-kaos

Ramponerede busser

Uhmm lækker burger på CCF

Smuk kora musik

Alt for hurtigt oprandt så onsdagen hvor de 3 skulle vende snuden hjemad mod Danmark og det føltes ret så trist, at sige farvel til dem i lufthavnen, men de sidste 2½ uger har givet mig så mange gode minder jeg kan gå og glædes ved lige til vi ses igen og lidt afsavn gør blot gensynet bedre, har jeg snart fundet ud af! 

Besøg fra Danmark part two: On the road

Tidlig torsdag morgen, endnu før solen var stået op, drog hele familien med landcruiseren godt pakket ud af Bamako i den lette morgentrafik med mig ved roret:





Efter blot 2 timers kørsel lød en underlig lyd fra bilen og vi besluttede os derfor for, at stoppe ind hos en mekaniker i den lille by Fana. Havde vi ikke været der en gang tidligere på en af vores IMCC-ture havde jeg nok aldrig fundet ham, men her tilsmilede heldet os altså. Han var ret ferm på fingrene, så efter en kort pause hvor den medbragte morgenmad blev indtaget drog vi videre igen med et fikset hjul til kileremmen:

Andet stop blev i byen San således, at de 3 andre kunne se det hus vi skal flytte ud i, når vi engang bliver færdige med det forberedende og praktiske arbejde inde i hovedstaden Bamako. Efter San kørte vi den lille tur til Tominian, byen hvor vi skal arbejde fra i fremtiden. Fra Tominian kørte vi mod byen Djenne som var vores endestationen for dagens kørsel på en godt 600 km, puhh jeg var lidt træt da vi ankom!

Udenfor det lille "hospital" i Tominian

Den lokale resto i Tominian

For at komme til Djenne skal man over Bani floden med båd

Lokal fodboldkamp i Djenne

Djenne var tidligere, sammen med Timbuktu, et af Malis største handelscentre for varer som guld, salt og slaver, men da portugiserne etablerede handelsstationer på den afrikanske kyst, fald betydningen af den trans-Saharaiske handel og dermed også Djennes status. I dag er byen dog meget berømt for sin arkitektur, næsten alle bygninger i byen, herunder den Store Moské er nemlig fremstillet af solbagte mudder-mursten, mursten der er en blanding af mudder og snittet halm. Konstruktioner med denne slags mursten skal påføres nyt mudder mindst hvert andet år for, at holde og særligt den årlige nedbør kan forårsage alvorlige skader.

Den store moské i Djenne er den største mudder-bygning i verden og anses af mange arkitekter for, at være den største bedrift i den Sudano-Sahel-arkitektoniske stil. Den første moské på stedet blev bygget omkring det 13. århundrede, men den nuværende struktur stammer fra 1907. Ud over at være centrum for samfundet af Djenne, er det et af de mest berømte varetegn i Afrika. Sammen med resten af Djenne er moskeen i 1988 blevet udnævnt til et World Heritage Site af UNESCO, hvilket betyder at der i Djenne kun må konstrueres bygninger af mudder og de gamle ikke må rives ned.

Elektriske ledninger og indendørs VVS er generelt blevet tilføjet til mange moskeer i Mali og i mange tilfælde er moskeernes oprindelige overflade blevet flisebelagt, hvilket ødelægger deres historiske udseende og i nogle tilfælde går det ud over bygningens strukturelle integritet. Mens den Store Moské i Djenne er blevet udstyret med et højttaleranlæg, har borgerne i Djenne dog modsat sig yderligere modernisering til fordel for bygningens historiske integritet. Mange historiske preservationister har derfor også rost samfundets indsats.

En foto-session afholdt af Vogue i 1996 med billeder af sparsom-klædte kvinder, har i dag, desværre, ført til at ikke-muslimer er blevet forment adgang i moskeen. Vi fik dog set moskeen udefra samt de mange andre mudder-huse omkring i byen, der er bygget i mange forskellige byggestile, mets udbredt er dog nok den marokkanske stil med sine sirlige små vinduer. Alt dette blev ledt godt på vej af vores ivrigt fortællende guide, der gik under det famøse navn Le Boss:

Le Boss forklarer hvordan man laver mudder-mursten

Der laves mudder-mursten

Typisk marokkansk bygningskonstruktion

Djennes børn var vilde med Stine

Den Store Moské

Det lokale marked

I Djenne overnattede vi på hotel Djenne Djenno ejet af en svensk kvinde, et helt igennem fantastisk og anbefalelsesværdigt sted, hvis man lige tilfældigvis skulle komme forbi Djenne ;o) 

Aftensmad på Djenne Djenno under stjernehimlen

Efter Djenne gik turen lørdag morgen mod byen Mopti, der er ”hovedstaden” i Mopti regionen.  Byen bliver ofte kaldt Malis Venedig, da den ligger på tre øer forbundet af diger ved sammenløbet af Malis to store floder Niger og Bani. Mopti er reginonens kommercielle center og Malis vigtigste havn, blandt mange andre vigtige varer sælges her salt fra Sahara. Mopti er generelt popular blandt turister, bl.a. på grund af floden, dens moské og de mange små nomade fiskerlandsbyer omkring på de små øer. Den nuværende præsident Amadou Toumani Touré (blandt folket blot kaldet ATT) er desuden født i Mopti.

Piroques

Vi sejler på Bani floden

Nomade landsby

På besøg i en Turareq-lejr

De kunne ikke forstå hvorfor vi ikke ville
købe alt deres tøj

Populær hvid mand

Moskeen i Mopti, mindre udgave af den i Djenne

I Mopti mødtes vi med vore guide Line(en fyr) der de næste dage skulle guide os gennem Dogon landet. Efter, at have sejlet en tur i pirogue på de 2 floder Niger og Bani og set de andre faste tourist attractions, drog vi videre mod Dogon Landets hovedstad Bandiagara, hvor vi havde et kort stop for, at se et lille udsnit af en 3 dag lang kultur festival der var i gang i byen. Dagens endestation var byen Sangha på guiden Lines fars hotel(også kaldet et Auberge) til en lækker middag - endnu engang under stjernehimlen.

Traditionelle dogonesiske jægere

Damer i traditionel indigo klædedragt

Aftensmad på Lines fars Auberge

De næste 3 dage stod den så på trekking i Dogons fantastiske landskab, som jeg engang før har besøgt, se her for uddybende info om Dogons rige kulturelle historie.

I Dogon stod den på fantastiske udsigter, et møde med en overtro så stor, et samfund fanget i en tidskapsel børn i store mængder, stormomsuste nætter på taget under stjernehimlen på forskellige Auberges, primitive bo-forhold og ikke mindst en oplevelse ud over det sædvanlige. Så det var et træt og mættet af indtryk team der tidlig torsdag morgen (3. marts) drog de mange kilometer tilbage mod Bamakos civilisation.

1. dags trekking

Vise gamle mænd aflæser ræve spor for at forudsige fremtiden

Børnene i Dogon var vilde med de hvide toubabou's

En lille pause i skyggen

  

Nedstigning mod en typisk Dogon landsby

Mine forældre forsøgte at føre dagbog over hele turen

Souvenirs og Stine med traditionel hat

Mine søster og mor var glade for baobabtræerne

Vi delte "spisestue" med dyrerne på det ene Auberge

Bad?

Smukt udsmykket toiletdør



Så er der afgang ud på 2.dagens trekking tur



Hr. Bendix og endnu en Dogon landsby



Hverdagsliv i Dogon

Far og jeg shopper Dogon masker



Vej eller æselsti?



Udsigt over krokodille-"poolen" ved vores ene Auberge

I Dogon produceres mange løg som de tørrer på deres tage

Sidste aften tilbragte vi igen hos Lines fars Auberge
Les Deux Caimans (de 2 krokodiller)