Gæste-blogging fra Kina: Pandaer, Tibet og Chengdu, Chengdu, Chengdu

Jeg tænkte, at det kunne være sjovt med lidt multikulturelt på denne blog og da min søster jo netop i disse måneder vandrer Kina tynd med sin rygsæk ville det jo være en oplagt mlighed, hvis hun lige kom med et indlæg om sine oplevelser på den anden side af jorden, så her får i derfor lidt nyt fra Stine i Kina;

Afgang fra Kastrup

Jeg startede mit Kina-eventyr ud, blot 24 timer efter vi var landet i Kastrup fra vores besøg i det varme Afrika. Efter en lang flyvetur fra København til Istanbul, til Beiijing, landede jeg på mit første stop på rejsen; byen Chengdu hvor jeg skulle passe pandaer i to uger.

Fra det lokale marked i Chengdu by

Chengdu by har ca. 5 millioner indbyggere, men da selve Panda-centeret ligger to en halv times kørsel fra centrum kom vi trods alt lidt ud på landet. I den første uge på centeret, var vi i alt 4 ”amatør-passere”. Jeg blev indlogeret på værelse med den ene af disse, 37-årige Stephenie fra Canada. Værelset var noget halvmuggent og koldt værelse, men det er vel en del af oplevelsen og så havde vi jo trods alt elektriske tæpper og en lille luftvarmer til de koldeste dage, når vandrørene frøs og der lå sne på taget.

Bjergene omkring centeret

Aftenhygge med Rosa og Laura på de kolde værelser

Hele "amatør"-keeper crewet

Vores dage startede altid kl. 7.30 med ”fantastisk” kinesisk morgenmad: ris-vand, manchu (en form for totalt smagløse hvide boller) og nudelsuppe, eller stegte ris. Ikke lige hvad man er vant til hjemmefra, men vi tog kulturen til os og slugte selv de mest smagløse dele af den. Kl. 8.00 mødte vi så ved vores pandavillaer, som det blev kaldt. Stephenie og jeg, var selvfølgelig så heldige at få den villa der lå længst væk i det bakkede terræn, og her skal det lige nævnes, at bakket terræn er et ret underdrevet begreb i denne sammenhæng, eftersom centeret ligger i bjergene. Det tog derfor gerne 20 min at gå ned til villaen, men i det mindste fik vi da således hver dag den daglige motion, eftersom vi gik turen 4 gange i alt hver dag. Til trods for, at vi skulle møde kl. 8 ved vores villaer, startede vi først med fodringen kl. 8.30, så alle keeperne havde lidt tid, at komme for sent på og vågne op i. Når der var fodring fik vi selvfølgelig lov at fodre, men dog kun gennem tremmerne da, pandaerne trods alt er vilde dyr. Deres føde bestod af pandekager, gulerødder og æbler. Efter morgenfodringen, skulle udendørs såvel som indendørs arealerne vaskes og gøres rene. Derefter var der pause i ca. ½ times tid fra omkring 10 til halv elleve. Frokosten blev serveret kl. 12.00 og herefter havde vi så fri indtil kl. 14.00 hvor vi skulle møde ved pandavillaerne igen.

Fodring

Rengøring inde

Rengøring ude

  

Søde panda unger, se flere billeder af dem lige her

Frokosten var modsætning til morgenmaden forholdsvis lækker, men efter to uger med det samme både frokost og aften, var jeg bare en anelse træt af det, såvel som jeg var godt træt af, at fiske ris med spisepinde! Efter den lange frokostpause startede vi eftermiddagen ud med endnu en omgang fodring, denne gang med lidt ekstra frokost-bambus. Så var der så ment endnu en pause fra 14.30 til ca. 15.15, hvorefter den stod på fodring endnu engang og så var arbejdsdagen omme for os. Så til trods for den megen gang frem og tilbage, var det ikke ligefrem det hårdeste arbejde jeg har prøvet - trods alt. Aftenerne brugte vi ofte på at hygge på værelserne, os ”amatør-keepere” iblandt og i weekenderne tog vi gerne lidt ud fra centeret, fx tog vi den ene weekend forbi den lokale frisørfor at få hovedmassage, hårvask og opsætning for kun 20 CNY(svarer ca. til 17 DKK).

Frokost/aftensmad

Alting spises med pinde

Klipning for kun 17 DKK

Pandaerne er nogle fantastiske dyr, slet ikke så dovne som man tror og meget, meget larmende. Det er ikke til, at tro at de plyssede dyr kan finde på at skade nogen, før man ser dem sammen med andre pandaer som de ikke kender, så kommer det vilde dyr pludselig op i dem.

Ikke så vild panda

Men efter to uger med disse dejlige dyr var det nu rart med lidt tiltrængt alene-tid, som jeg tilbragte, på mit yndlingshostel i Chengdu - Traffic Inn.

Dejligt når man selv kan vælge hvad man vil spise

Hjemmefra, havde jeg på forhånd forberedt næsten en måneds backpacking med pandacenter og arrangerede ture så jeg kunne vænne mig til alt det der med at rejse alene rundt i et fremmed land, derfor måtte jeg kort efter mit ophold på pandacenteret af sted til min næste tur, der fra Beijing skulle tage mig til Tibet. Tibet var oprindeligt mit hovedmål, men da man ikke må besøge Tibet uden at rejse som en del af en gruppe måtte det jo blive sådan. Jeg mødtes derfor i Beijing med min Tibet-rejse-gruppe, og det viste sig, at denne bestod af hele 3 andre danskere - JUHUU! Vi blev meget hurtigt til den unge gruppe i gruppen, da de resterende medlemmer var 25 og derover, og der var vist også noget med en bytur til kl. 5 og så sightseeing kl. 7. Men det er en helt anden historie og ganske kort fortalt så er Tibet et fantastisk sted. Meget spirituelt, alle tibetanerne går rundt med deres små bedehjul, som de med glæde svinger rundt og rundt og rundt. Det fungerer lidt som halen på en kat, noget der er der, som lever sit eget liv, men som dog er en lille del af kroppen. Dog er der i Tibet også det lille minus, der hedder kinesisk militær, et minus som ikke er så lille igen. De er overalt og ofte også klædt i civil, så lettere kan forfølge os turister med vores tibetanske guides.

De 3 danske drenge Christian, Rasmus og Aske

Hele Tibet-gruppen

Cykel taxa

I Tibet så vi selvfølgelig must-see-things som Potala Palace og en masse templer, men højdepunktet på turen var helt sikkert vores besøg i en lille by, som utrolig meget minder mig om mit besøg hos min søster i Afrika, bare meget koldere. Og så var der selvfølgelig vores helt uforglemmelige besøg til Mt. Everest, eller blot Uncle Ev som vi endte ud med at kalde dette enorme bjerg. Det var utrolig svært at få vejret i den højde, men det dog hele den søvnløse nat og mangel på Oxygen værd, og ja Uncle Ev blev faktisk så glad for os, at vi ikke bare sådan uden videre fik lov, at tage derfra, vores bus brød nemlig sammen midt der på bjerget, ikke det dårligste sted, trods alt : D

Potala Palace

Mig og en tibetansk familie i den lille by

Indenfor hos den tibetanske familie

Jeg poser på yak-okse foran Yamdrok Tso(den turkise sø)

Mt. Everest basecamp

Jeg er i hopla i 5200 meters højde



Uncle Ev

 Min sidste meget vigtige Tibet oplevelse som siger alt om den kinesiske regering og deres måder at gøre tingene på, fandt sted da vi skulle krydse grænser. Her er de ikke interesseret i skarpe genstande og væsker, nej her er det bøger og kort – hmmm?!? Ved første grænseovergang var jeg dog så heldig, at gud har velsignet mig med hårfarven blond som kan være ganske nyttig når nu man bliver spurgt om man har en bog, og så kan glo blondine-tomt på manden med åben mund - Book?? Den stakkels kineser sukker tungt og fortsætter sin ret logiske forklaring på fænomenet bog, og får da heldigvis sagt kort, som jeg havde der ikke lå sammen med min Tibet bog. Anden gang gik den blondine dumme attitude dog ikke - den noget grumpy politimand fik nemlig hevet alt op af min backpack og blev noget negativ da han fandt 1 side i bogen hvor der stod Dalai Lama, puha!! Så haps så var den guide-bog væk og destrueret. De lod mig dog gå, jeg havde trods alt ikke råbt FREE TIBET endnu.

Mig foran den 14. Dalai Lamas sommerresidens som
han flygtede fra i 1959 

Så heldigvis fortsatte eventyret, men dog kun til Chengdu - endnu engang - da jeg missede mit Beijing fly og da de 24 timer i Nepal havde sat præg på min mave, så i Chengdu der blev jeg og er i skrivende stund for at komme på mærkerne. Næste stop på min tur bliver Xian med de fine Terracotta Warriors og forhåbentlig en fantastisk 21-års fødselsdag :D

Farvel for denne gang :o)

Turen går til Marokko

Lige om få timer rejser jeg af sted mod Magiske Marokko hvor jeg skal mødes med mine to dejlige veninder Line og Mia og rejse rundt og nyde livet i 14 dage. Der vil derfor ikke være så meget liv på bloggen i de næste 2 uger, men her kan i lige få et sneak-peek på vores tour itenary og så kommer der helt sikkert et indlæg med en masse billeder når jeg er hjemme igen :o)

1.- 2. maj: Den økonomiske hovedstad Casablanca

2.-5. maj: Den arabiske middelalderby Fez

5.-8. maj: Trekking i Atlas bjergene i området omkring Ait Bouguemmaz Valley

8.-9. maj: Camel Safari i ørkenen omkring Erg Chebbi

9. maj: Et par timer i byen Ouarzazate hvor vi skal se Kasbah Ait Ben Hadou, et World heritage site.

10.-12. maj: Atlanterhavsbyen Essaouira.

13.-14. maj: Marrakesh.

14. maj: Afgang fra Casablanca

15. maj: Ankomst til Bamako

Nøj jeg glæder mig…..

I Påsken har jeg...

...Været alene hjemme, da de alle 3, Christian, Birgitte og Marie har været på ferie i Senegal og Gambia, ligesom jeg selv var i januar - ahh det var en dejlig ferie. 

Billede fra ferien i Gambia

Til trods for, at jeg ikke decideret har holdt ferie havde jeg dog et par fridage, da det jo også i Mali er Påske - heldigt for mig :o) Jeg tog allerede lidt forskud på ferien, da jeg fredag, efter jeg havde sat de 3 andre IMCC’ere af i lufthavnen, mødtes med en stor del af de andre nordiske udsendte på en lille finsk bar i Bamakos udkant. Her hyggede og snakkede vi hele aftenen og blev enige om, at det ikke var sidste gang vi holdt nordisk aften!

Lørdag tilbragte jeg på den ugentlige expat-vandretur eller hvad man nu vil kalde den. I hvert fald mødes alle, de af Bamakos expats(hvoraf størstedelen er franskmænd, men sådan er det generelt her i Mali) der har tid og lyst til det, hver lørdag forskellige steder omkring i Bamakos forstæder og går eller løber en prædefineret rute, der altid slutter med en øl eller vand. Hele arrangementet går selvfølgelig ud på, at være social og se noget flot natur og afholdes derfor ikke rigtig for blot motionens skyld. Jeg fulgtes derud med Jørgen fra ambassaden, som bagefter gav god mad og fodbold på storskærm, ikke dårligt! Søndag startede også ud i den gode smags tegn, med en lækker brunch på den nyligt åbnede Comme Chez Soi sammen med igen Jørgen og vores nabo Malene som bagefter overtalte mig(det var ikke spor svært) til, at tage ud at shoppe med hende og Anne-Maria fra ambassaden som efter shopping gav nybagte boller og lækker kaffe til aftensmad, ihh de er flinke de ambassade folk :o)

Resultat af shopping

Mandag, tirsdag og onsdag stod den på arbejde på kontoret sammen med Eloi i 3 travle dage, da vi skulle have ordnet en masse så vi kunne gå på forlænget weekend med god samvittighed. Efter en del knoklen gik vi derfor onsdag eftermiddag på en velfortjent ferie. Malene, vores nabo, har også været alene i Påsken og hun og jeg har derfor lavet mad og set en masse film sammen gennem hele påsken, super hyggeligt. Udover, at hygge med Malene, har jeg fået læst en masse bøger og skrevet en del på min praktikopgave.

3 måneder af mit 12 måneder lange ophold her i Mali kan jeg, gennem en skriftlig opgave, få godtgjort som et praktikforløb og på den måde ”optjene” 20 ECTS point hvilket svarer til 1/3 af et år på studiet, således at jeg, når jeg kommer hjem kun mangler et enkelt fag og mit speciale, så på trods af mit lille Afrika eventyr kommer jeg kun 1 år bagud på studiet, lækkert! Mindre lækkert er det dog at skrive den opgave, men det skal jo gøres.

Lille screen-dump af min opgave :o)

Men jeg har dog også lavet en masse dejlige ting, blandt andet læst en del i min Marokko guide bog, da jeg jo allerede om 5 dage drager mod Magiske Marokko og mine 2 skønne veninder Line og Mia.

Jeg har også fået skypet med mine forældre(i Danmark) på samme tid som jeg skypede med min søster(i Kina) da hun fyldte 21 her i fredags. Sikke stor hun er blevet min store lillesøster, 21 og rejser rundt alene i Kina og oplever jeg ved ikke hvor meget, du er altså sej Stine og er stolt af dig og endnu engang tillykke med dagen!

Fælles skype Danmark - Kina - Mali

Den store lillesøster

Det har jo været Påske og hvad er en påske uden en Påskefrokost tænkte Malene og jeg? Så derfor arrangerede vi at der søndag skulle holdes en sådan en hos Malene. Lørdag stod den derfor på den helt store forberedelse med indkøb og madlavning så vi søndag kunne servere lækker dansk Påskefrokost med rugbrød, karrysild, laks, frikadeller fiskefilet og ja jeg kunne blive ved, alt sammen serveret på en fin gul Påskedug. Så søndag, da jeg havde hentet Christian og Birgitte i lufthavnen stadig i feriestemning og dejligt brune, spiste vi alle sammen god mad og hyggede om aftenen med film - det er nu dejligt at have dem hjemme igen :o)

Rutine-destruktion: Når hverdagen bliver for ensformig

I fredags gik jeg en lille omvej for at komme op til den nærliggende Shell tank og mens jeg gik der på den støvede røde sti i aftensolen der farvede alting gyldent tænkte jeg på ordet rutine. Når man først kommer hertil kan man ikke forestille sig, at alle lydende, fattigdommen, menneskene, farverne og duftene(nogle mindre gode end andre) nogen sinde bliver en del af en kærkommen rutine, men på en eller anden måde så gror Mali på dig og du bliver forelsket i den afrikanske rutine- i hvert fald indimellem.

Apropos rutine så styrede jeg indenfor på tanken direkte mod deres køleskab med mælk og var så heldig, at fredag var en af de dage hvor de havde en masse poser med frisk mælk, efter mit heldige fund slentrede jeg lidt rundt og osede på tanken, men købte dog ikke andet end min mælk og en enkelt pose med vand. Den unge fyr bag disken grinte til mig og kom med sin sædvanlige kommentar; du elsker mælk hva? – Og ja det gør jeg stadig sjovt nok stadig.

Uden for tanken bed jeg en snip af min 50 øres-pose med vand og drak begærligt, lige nu er vi midt i den allervarmeste og støvede periode, det er faktisk så støvet, at næsen og sågar hele svælget er fyldt med så meget støv, at det næsten giver forkølelse. Og så varmt, at når jeg sidder oppe på kontoret, så mærker jeg hvordan jeg koger indefra og ud og jeg har konstant små perler af sved på næsen. Og når jeg i min pause går ned til de søde frugtdamer er mangoerne så varme, at de næsten ikke er til at holde på - luften står simpelthen stille og summer af varme, så meget at mit hoved ofte gør det samme.

Men fredag aften der på vej hjem var varmen lige til, at klare da solen næsten var gået ned og derfor klædte landskabet i aftenhimlens farver, som de gode herrer Nik og Jay så fint synger. Jeg gik tilbage fra tanken gennem de smukke salatmarker omkring vores lejlighed og nød, at der til trods for en gennemgående tørke stadig er grønt her, en mand piftede lidt provokerende ad mig, men jeg tænkte blot mit og ignorerede ham, fordi lige der fredag havde det været en rigtig god dag og jeg var særdeles overbærende.

Jeg hilste på vagterne på vejen ned til vores lejlighed, der sidder de i små klynger og snakker, hører musik og laver the og jeg elsker, at de uden undtagelse, hver gang siger Hej Anne og hvordan går det med familien, dem kender de jo så udemærket, fordi de mødte dem en enkelt gang eller to mens de var her på besøg ;-)

Christian og Balam spiller mini boule

Men udover, at dette blot er en masse tanker der farede gennem mit hoved på min lille tur, så tænker jeg, at det er en ideel indledning til denne uges indlæg om rutine destruktion. I starten var der på projektet en stor afveksling i og ikke noget egentligt holdepunkt i vores arbejdshverdag, da vi endnu ikke havde nogle etablerede rutiner, noget kontor osv. Men efterhånden som vi har fået opbygget disse, er vores hverdag ligesom faldet ind i et fast mønster, hvilket er rart, fordi det giver plads til et fokus på det, det virkelig drejer sig om primær sundhed! Derudover har jeg ikke noget mod rutiner, de kan være rigtig gode i en presset hverdag og syntes ofte de har hjulpet mig gennem mangt og meget uden, at jeg følte at alting væltede omkring mig gennem stressede perioder som fx eksamenslæsning.

Rutiner er dog ikke udelukkende godt, da de gør hverdagen triviel og ikke ligefrem skaber rum for nytænkning og derudover findes der også en masse dårlige af slagsen. Jeg syntes dog vi har formået, at overkomme de fleste af disse rutine-obstacles her på projektet, men det kan ikke undgås at hverdagen bliver lidt ensformig engang imellem og med denne her ubeskrivelige hede oven i gør det ikke ligefrem noget godt for den motivation der bør være det bærende element i enhver form for frivilligt arbejde, som det vi laver her jo i bund og grund er.

Derfor besluttede vi os, efter en fantastisk god ide fra Birgitte, at vi hver uge skal prøve at gøre tingene lidt anderledes en enkelt dag eller to. Vi effektuerede straks denne gode ide med en Joyeux Jeudi(Happy torsdag) som det første skridt på vejen til en mindre opbrydning af vores faste uge rutiner. Joyeux Jeudi gik ud på noget så simpelt som, at vi torsdag(red. 14.04.2011) mødte lidt senere på arbejde og blev lidt længere inden vi tog til den faste torsdags koncert i den store park lige for foden af den bakke hvorpå vi arbejder. Her havde vi medbragt tæpper, drikkevarer mini boule og så stod den ellers bare på spil, hygge og musik. Musikken skulle have været leveret af, den i Mali rigtig kendte, Vieux Farka Touré, men da han sjovt nok lige var til en anden koncert blev han erstattet af Baba Salar som nu heller ikke var helt dårlig. Det eneste der virkelig manglede der var en lille engangsgrill og nogle pølser :o)

Og ja det var så altså vores første step i vores lille Rutine Destruktion, ikke helt dårligt vel?

Baba Salar

De 3 andre; Birgitte, Christian og Marie holder for tiden ferie i Senegal og Gambia(det kan man vist også roligt kalde for rutine destruktion) så jeg er alene i disse dage og vil derfor nu smutte over til vores nabo Malene og spise lidt god mad, se film og glæde mig til en snarlig forlænget påske-weekend. God Påske alle sammen…. :o)
 

Être sporty i Bamako

Jeg har en form for afhængighed af sport og motion og syntes derfor, at det må være på sin plads med et lille indlæg om mulighederne for, at være sporty i Bamako, heldigvis er der masser af muligheder - selvom man ikke lige skulle tro det - man kan fx:

Som Birgitte spille volleyball:

Som Christian spille squash:

Eller som jeg løbe rundt i Bamakos gader og stræder

Alt udstyret

Eller som Marie gå til danseundervisning. Derudover kan man selvfølgelig også svømme lidt i en af de mange pools rundt om i byen, men ofte bliver det mere helt igennem afslapning når vi drager hen til en af disse:

Derudover kan man sågar også gå til ridning, hvilket dog ikke er afprøvet endnu, men det er helt sikkert skrevet ind i Birgittes og min kalender for den nærmeste fremtid, lidt heste-pige er man vel:

Der er sågar også mulighed for, at klatre lidt!

Dog glæder jeg mig lidt til igen at komme hjem til et klima der fodrer lidt mere fysisk aktivitet og ikke mindst glæder jeg mig til de ordnede forhold i Bellahøjbadet og selvfølgelig her ikke at forglemme min søde svømme-makker Anders.

Denne her anden uge af april har da også stået i sportens tegn: Onsdag var vi til fodboldaften hos en af vores lokaler venner der serverede den lækreste Maliske hofret Yassa Poulet - hvilket var mere mig end kampen på skærmen :o) :

Vores maliske vens Ademas 3 dejlige drenge

Resterne af en lækker Yassa Poulet

Fredag var vi til koncert - kald vel til nød gå ind under sport :o) - på CCF sammen med nogle af de andre danskere.

Lørdag så vi og cheerede da Christian spillede squash turnering og derefter var der frokost sammen med 3 nyankomne og super flinke svenskere

Kampene organiseres, eller...??

Birgitte og jeg hygger med kaffe i baren mellem kampene

Christian spiller mod the squash champ
svensker Frederik a.k.a Bjørn Borg

Flinke svenskere Sara og Hannah

Og natten til søndag dansede vi igennem på Club Byblos til dansker-Joakims ”polterabend”