tirsdag den 31. maj 2011

Og det var maj….

Hold da op hvor tiden flyver af sted hernede, især syntes jeg maj måned er gået hurtigt, men det har sikkert også noget, at gøre med, at de første 2 uger af den måned blev brugt på dejlig ferie i Marokko sammen med Mia og Line.

Dejlig reunion

Som nogen måske har bemærket så skrev jeg, at der ville komme 6 indlæg i alt om denne fantastiske tur, og jeg har desværre kun nået 2 indtil videre, men jeg har en noget så god undskyldning. Natten til den 25. var vi nemlig så uheldige, at vi havde indbrud i vores lejlighed i Bamako, mens vi alle 4 lå og sov. Den frække tyv listede ind på mit værelse og stjal både min computer, mine kontanter og ikke mindst mit helt nye spejlrefleks kamera, snøft. Ud over det materielle, som man jo kan leve for uden, så var da også ikke så lidt ubehageligt, at han havde været inde og rode i mine ting, mens jeg lå der og sov på mit 10 kvadratmeter store værelse. Så det meste af onsdagen, som egentlig var fridag hernede, endte vi med, at bruge nede hos politiet, der dog ikke rigtigt kunne gøre så meget ved sagen. Oven i det kom så, at jeg havde mega halsbetændelse og ondt i ryggen. Men nu skal jeg ikke kun gøre det her til et rent klageindlæg, for der skete også mange dejlige ting i maj og det jeg egentlig blot ville frem til var, at jeg har haft en del, at se til og så selvfølgelig det faktum, at min computer med alle mine dokumenter og ikke mindst billeder fra Marokko er væk og hvad er et blog indlæg uden et billede eller to?

En af de dejlige ting der skete i maj, var at mine rygsmerter forsvandt efter jeg havde været på besøg hos kineseterapeut Michel der uden egentlig, at gøre noget lige udøvede mirakler der. En anden dejlig ting var, at jeg faktisk følte det virkelig som om jeg kom hjem, da jeg kom tilbage fra Marokko og jeg rent faktisk glædede mig lidt der i flyveren til, at komme tilbage, ligesom man ofte gør når man har været på ferie; Ude godt, men hjemme? bedst! Første dag hjemme fra ferie blev jeg fejret med maner, da Christian og Birgitte gav middag på vores foretrukne og meget lækre indiske restaurant Namaste oven i det fik jeg også en smadder fin læder pung – ahh det er dejligt, at have fødselsdag.

Fine gaver

Dagen derpå, fik jeg endnu engang gaver, de Marie lavede Chili Con Carne fødselsdags middag til mig og gav mig en fin halskæde fra Senegal.

De næste mange dage havde vi super travlt på arbejdet, da vi skulle udvælge 3 APS delegater der skal til København her til august, for at deltage i et af de 2 store årlige IFMSA møder – IFMSA; ”The International Federation of Medical Students Organisation” er en verdensomspændende paraplyorganisation for medicinstuderende, med omkring 100 forskellige medlemsorganisationer, hvoraf IMCC er den ene. Mens alle vores dage gik med dette gik alle vores aftener henne hos Malene og Angelique med at se Lie To Me og ikke mindst spise Angeliques lækre chokolade kage. Hvis jeg ikke har fået nævnt det før, så er Angelique en af de 2 praktikanter på den danske ambassade i disse måneder, en super sød pige som vi har lært, af kende gennem vores nabo Malene. Angelique er oprindelig fra Rwanda og har skrevet en bog (Rwandas Børn) om, det at vokse op der og ikke mindst flygte derfra, en bog som jeg glæder mig meget til, at læse så snart Christian er færdig med den :)

Og for, at det ikke skal være løgn, så sluttede vores måned da lige af med et besøg fra Ghana, verden er lille! Kari og Kristian der arbejder på IMCC Ulands projekt i Ghana kom nemlig på skønt besøg torsdag aften (26.05.11). Så det blev derfor til en dejlig forlænget weekend hvor vi fik vist Kari og Kristian vores projekt og hvad Bamako har at byde på. Fredag stod den på en introduktion til vores arbejde, kontor og universitet. Lørdag lækker brunch, dasen ved poolen, Manchester vs. Barca hos en af vores lokale venner der serverede dejlig Mali mad og ikke mindst en nat fyldt med dans og højt humør på den vilde libanesiske club Byblos. Den stod af denne årsag da derfor også den følgende dag på serie-søndag, pizza og afsked efter 3 dejlige dage.

Dengang vi var i Ghana

En anden god ting der skete her sidst i maj var, at min søster, held i uheld, var i Hong Kong hvor de har enormt billige elektroniske dimser, så nu er jeg den glade ejer af et splinternyt smadder billigt Canon spejlrefleks kamera, som jeg glæder mig til, at komme hjem og gøre brug af – stor tak til søs for det :)

Og ja det var faktisk så maj, hvor jeg også fik klaret nogle praktiske ting som, at søge valgfag til efterårssemesteret, søge om forlængelse af min SU og ikke mindst arbejdet lidt på min praktikopgave som skal være færdig den 1. juli, hvis jeg skal have godtgjort mine 20 ETCS point - Puhh så kommer den danske hverdag altså lige fluks i hovedet på en igen…

lørdag den 21. maj 2011

Magiske Marokko part 2/6: Labyrintiske Fes

Efter godt 5 timers køretur i vores bil ankom vi til byen Fes. Inden da, skal det måske lige forklares hvorfor vi kørte rundt i lækker øse på hele turen; Mias mor arbejder i et rejsebureau og har herigennem fået en lidt uformel kontakt til en ejer af et biludlejningsfirma i Marokko. Hun fik derfor en arrangeret tur i stand gennem ham i alle de 14 dage vi var der. Vi havde selv planlagt de steder vi ville besøge og også selv booket en del af vores hoteller. Især bilen muliggjorde, at vi, selvom vi kun var der i 2 uger, kunne nå, at opleve en stor del af det diverse land. Der var nogen steder vi nok var blevet længere, hvis ikke vi havde fast dette fastlagte tur program, men man kan jo ikke få alt og det var enormt privilegeret, at få lov, at opleve så meget på så kort tid. Og med de billige flybilletter Norwegian har til Marrakesh er der god mulighed for, at tage tilbage og gå i dybden med et eller to steder.

Sød træ-skærer i Fes demonstrer snurretop for Mia og jeg
Nå men vi ankom altså om eftermiddagen til Fes. Nogen kender måske navnet fra Fes hatten? Fes er Marokkos 2. største by og en tidligere hovedstad(indtil 1912, nu Rabat). Byen er opdelt i 3 dele; Ville Nouvelle, den helt nye og top moderne bydel, det nye Fes og den gamle mur-omkransede bydel - Medinaen. Denne del er et UNESCO site og verdens største bil-frie urbane område. Kongens kone Salma Bennani stammer fra Fes og har gjort byen særlig populær i moderne tid bland marokkanerne.

Vi havde booket os ind på Riad Hala, midt i Medinaen, en Riad er et traditionel marrokanske hus eller palads med en indre gårdhave. Navnet Riad stammer fra det arabiske ord for have Ryad. Denne Riad var virkelig flot og kan klart anbefales!

Appelsin-pusher


Vi var lidt trætte efter dagens køretur men måtte simpelthen ud i det pulserende liv i Medinaen. Vi gik en lang tur og små-shoppede lidt, var meget betagede, grinte med de lokale og drak lækker appelsinjuice, en af de ting jeg allerede savner ved Marokko - lækker helt frisk presset appelsinjuice af søde appelsiner! – En ting der gik igen gennem hele vores tur.



Vi sluttede aftenen af med en mindre forelæsning hos en sød ung farmaceut der med glæde viste og forklarede hvad alle tingene i hans butik kan bruges til, der var både krydderier, naturmedicin og makeup, blandt andet det meget smukke Kohl(en af de ældste former for øjenmakeup) som han som en ægte makeup-artist pålagde på os. Det kunne vi selvfølgelig ikke stå for og købte derfor noget af det smukke kohl og de lækre krydderier.

Smuk aften



Næste dage mødtes vi med en lokal kendt guide, der skulle vise os rundt i Fes og alle dens gamle seværdigheder. Han var super sød og snakkede forbløffende godt engelsk, hvilket gav ham nogle plus point allerede fra starten. Flere point fik han for sine meget fyldige og forståelige forklaringer, turen igennem.

Paladsets mosaik
Første stop var det store palads, hvor kongen residerer når han besøger Fes, hvad han faktisk gjorde i de dage vi var der. Der var nogle meget smukke mosaikker på paladset, lavet af farverne grøn der symboliserer håb og samtidig er Islams farve, sort for beskedenhed, hennabrun der står for kvindens troskab til den mand hun er gift med, rød der er farven på det marokkanske flag, blå der er Fes’s farve, hvid der er videnskabens farve og gul for stjernen der symboliserer Islams 5 søjler; Trosbekendelsen, bønnen, almissen, Ramadanen og Pilgrimsfærden til Mekka.

Os med Fes i baggrunden


Guide, Mia og jeg i Medinaen


Herefter så vi det gamle jødiske kvarter Mellah’en, hvoer der efter en massakre i 1465 ikke længere bor nogen jøder, et stort keramik værksted, Medinaen med alle dens kringelkroge og blindgyder, Al-Karaouine universitet og moske, det ældste stadig funktionerende universitet i verden og dertil den største moske i Afrika.

 
Gymnaisum?
Vi så også en Medersa(islamisk gymnasium hvor de studerende også kunne bo) og ikke mindst et af de mange garverier som Fes også er meget kendt for. Vi købte dog ingen af de smukke lædervarer, men det var spændende, at se garve arbejdet, som dog ikke kan have udgjort et særligt sundt arbejdsmiljø.

Shopper tørklæder til ørkenen

Der garves og farves

 

Efter at have sagt tusind tak til den søde guide, gik dagen med at snacke tørret frugt og nødder fra de mange boder, shoppe og ikke mindst tage den fine lille vandpibe jeg havde købt i brug.


Uhm lækker aftensmad
Dagen derpå udnyttede vi, efter en lækker morgenmad på taget i solskin, at vi havde vores ”egen” bil og kørte derfor først til det arkæologiske UNESCO site, Volubilis, der har nogle af de bedst bevarede romerske ruiner i Nordafrika. Volubilis var engang en vigtig romersk by der udgjorde den vestligste grænse af romernes erobring. Derudover var Volubilis også et vigtigt administrativt center i denne del af Romerriget. Byen blev desværre ødelagt af et stort jordskælv i 1755. I Volubilis gik vi en lang og hyggelig tur og nød at vejret endelig var med os.


Smuk sø på vej til Volubilis

Mosaik i Volubilis

Volubilis

Dernæst drog vi til Meknes der er en af Marokkos 4 hovedstads byer, dvs. en af de byer hvor denne har været placeret(de andre 3 er Fes, Rabat og Marrakesh). Meknes var en mini udgave af Fes, men dog lidt mere laid-back, så vi brugte det meste af den korte tid vi havde der på, at strolle rundt i det gode vejr og snacke den, igen igen.

Kæmpe ingefær!

De har også Mac D og sundae is i Meknes

Tilbage i Fez skulle vi lige have det sidste shopping med inden vi fik lækker street-food aftensmad og lå og snakkede til langt ud på natten.

Farvel til Fes

onsdag den 18. maj 2011

Magiske Marokko part 1/6: Reunion i Casa

Så er jeg hjemvendt efter 2 fantastiske uger i det marokkanske. Tiden er simpelthen bare fløjet af sted og der er sket mere end et enkelt blogindlæg kan rumme, har jeg erfaret da jeg gav dette et forsøg, og jeg har af den årsag valgt af dele turen ud på hele 6 blogindlæg, da der er så meget jeg gerne vil have med ikke mindst en masse fine billeder :o)

Derfor kommer her, til en start, blogindlæg nummer uno:

Søndag nat klokken 02.00  lettede det Royal Air Maroc fly der snarligst skulle bringe mig til Casablanca og ikke mindst Line og Mia. På trods af stor spænding, fik jeg dog sovet næsten alle de 3½ timer turen tog. Vi landede – mod forventning - til tiden og ahh hvor var det skønt, at stige ud til 15 grader og en ”rigtig” lufthavn. Der var ikke mange der skulle af i Casablanca, så lufthavnen nede ved bagage båndene var næsten helt tom, men efter lidt ventetid og opdagelse af, at Marokko er 1 time foran Mali! Kom jeg ud til en fantastisk velkomst komite på 2, jubiii!



Endelig samlet igen

Det var ubeskrivelig dejligt, at se de 2 tøser igen og ikke mindre dejligt var det at finde ud af at den bil vi havde lejet gennem Mias effektive mor, var yderst fancy og ikke mindst rummelig, så med privat chauffør, god plads og tonede ruder drog vi mod centrum af Marokkos økonomiske hovedstad Casablanca. Her havde vi booket os ind på det centralt liggende Hotel Central, som var lidt skramlet, men charmerende og ikke mindst et ægte backpacker sted. Efter lidt morgenmad, en hurtig opdatering og en masse smilen gik vi direkte på hoved i seng til en ordentlig formiddags-morfar, da ingen af os havde sovet særlig meget det sidste døgns tid. Jeg var helt ør i hoved, både af mangel på søvn, men også fordi det var så dejligt endelig, at være der i Marokko sammen med de 2 damer og jeg faldt derfor i søvn med et smil på læben.

Vores værelse og Mia der hopper af glæde ;)

Udsigten fra værelset mod havnen
 
Til frokost, blev vi hentet af vores chauffør der havde arrangeret, at vi kunne komme hjem og besøge og spise frokost hos en familie i et af de fattigere og mindre turistede kvarterer, af Casablanca. Til trods for dette var det nu en ret så turistet aktivitet, men vi yderst lækker mad og masser af kager og the og til trods for, at det var mere en turist ”attraktion” end en egentlig invitation, var det nu alligevel en oplevelse i sig selv.
Køkken?




Sjovere syntes jeg nu det var, at slentre rundt på markedet i selv samme kvarteret. Her kunne man få alt muligt ragelse mellem himmel og jord og på det nærtliggende mad-marked, blev alle vores sanser virkelig bombarderet af lyde, smage, lugte, flotte farver og et mylder af mennesker - whoaw vi fik en på opleveren.


Tilbage på hotellet slappede vi af i de bløde divans, mens vi indtog den obligatoriske eftermiddags-the (som vi dog havde erstattet med kaffe).



I lobbyen mødte vi en sød gammel mand der, til trods for, at han hverken snakkede fransk eller engelske, inviterede os hjem på the, the som endte med at blive til et noget overdådigt kagebord. Den ældre mand boede sammen med sin kone nummer 2, sin søn og hans familie i et meget fint hus i 3 etager der havde været familiens i mange generationer. Hans kønne barnebarn snakkede heldigvis næsten flydende engelsk, så vi fik en masse af vide om både familien, huset og ikke mindst om Marokko ift. religion, trends, kultur og historie. Og således mættede på både den ene og anden måde gik vi derfra i stor forundring over denne gæstfrihed og åbenhed – mon sådan noget ville være sket i Danmark?

Deres fine stue

Barnebarnet, Mia og Line

Vores vært dyrkede entusiastisk en japansk kampsport

De havde adopteret en hjemløs killing


Det yngste barnebarn

Kagebord!

Da vi allerede skulle videre fra Casa, som byen blive kaldt af de lokale tog vi os en lille gåtur i den trange Medina(gammel bydel) inden vi vendte snuden mod hotellet og en omgang vandpibe med den skøre men karismatiske hotel bestyrer og 3 amerikanske piger.

Mia, jeg og hotel bestyrer

De 3 piger fra USA
3 piger som vi den følgende dag fulgtes med, i øs pøs regnvejr, til hvad der går for at være Casa’s største must-see, den flotte Hassan II moske.

Hassan II moskeen er den største moske i landet og den femte største moske i verden efter bl.a. Masjid al-Haram i Mekka og Al-Masjid al-Nabawi (Profetens Moske) i Medina, men moskeens minaret er dog verdens højeste med sine 210 meter. Hassan II moskeen er rejst på en lille bakke på inddæmmede arealer og næsten halvdelen af ​​overfladen af ​​moskeen ligger derfor ovenpå Atlanterhavet, dette både inspireret af et vers i Koranen hvor i det hedder, at Allahs trone var bygget på vandet mens også fordi Kong Hassan II ønskede at bygge denne moske på vandet, for, som han sagde så er ”Guds trone på vandet”.
Regn, moske og jeg

Indenfor i moskeen er der plads til 25.000 bedende og i moskeens tilstødende grunde kan der yderligere indpasses 80.000, således, at moskeen i alt kan rumme hele 105.000 tilbedere, der nyde godt af dens moderne detaljer, som opvarmet gulv, elektriske døre, skydetag og rulletrapper

Arbejdet på moskeen blev påbegyndt i juli 1986 og den stod færdig til indvielse den 30. august 1993.
Det tog 2.500 bygningsarbejdere og 10.000 kunstnere og håndværkere til, at bygge moskeen og den kostede statskassen hen mod 1 billion USD. Hvilket gjorde sig synligt i de mange meget fine detaljer, mindre fint er det dog, at 1 billion USD er helt ufatteligt mange penge i et land hvor næsten 50 % er analfabeter og 19% ikke har adgang til rent drikkevand.

Anstændigt klædt på

Vores guide

Smukke mosaikker

Et hammam var der også!
Men med vores indgangsbillet kan man sige, at vi gav lidt til renovation, så ikke også al det store vedligeholdelsesarbejde der er ved en bygning så tæt på havet skal betales udelukkende af statspenge. Moskeen i sig selv virkede lidt kold og død, men den var unægtelig ufattelig smuk og vi fik taget en masse fine billeder inden vi lykkelige, men våde som små hunde kørte videre mod frokost og vores næste destination, byen Fes.

Frokost efter princippet: vælg selv & vi griller

Tajines

The drikkes til alle måltider

Friskgrillet kød og masser af det!