|
Smukke Kina |
Til trods for at min lille søster snart har været hjemme 1,5 måned, er det vist først nu hun egentlig har fået sunket de mange indtryk og samlet tankerne omkring en beskrivelse af sidste del af sin Kina-tur, derfor får i her sidste kapitel i Stines turen går til Kina:
|
Terracotta Wariors |
Vi efterlod mig jo sidste gang på egen hånd, hvilket jeg lige skulle bruge lidt tid til at vænne mig til. Men jeg kastede mig ud i det og tog til Xian, byen der er kendt for the Terracotta Warriors, en hel ler-hær i naturlig størrelse lavet til at beskytte kejser Qin Shi Huangs grav. Her holdt jeg min 21-års fødselsdag sammen med en masse hyggelige mennesker, hjemmelavede dumplings, lækre fødselsdags drinks - og ikke mindst et ildsprudende fødselsdagshot bestående af noget ala Bailey, Kahlua og Cuba caramel - meget godt, hvis man altså kan lide Bailey, men om ikke andet var det gratis :D
Efter nogle fantastiske dage i Xian med afslapning og uundværlige attraktioner(som i sidste ende bare er noget der skal ses, men som egentlig ikke er særlig fascinerende). Drog jeg ud på en omgang bjergbestigning til hesteryg - 3 hårde kolde og afskrækkende dage når de små bjerg-”geder” vi havde fået tildelt klatrede op over sten som selv mine ben ville have svært ved overhovedet at nå, men det var nogle vildt spændende dage og en oplevelse for livet, specielt fordi vores guider ikke kunne engelsk og højst kunne råbe - Yaah Donkey :P
Fra min bjergflugt søgte jeg mod havets dyb(eller måske blot overflade) og drog ombord på et lækkert krydstogt der mindede en del om Titanic - efter det var sunket!
|
Ja det er den lille båd jeg var med |
Mine roommates var heller ikke rigtig noget, at skrive hjem om da de gerne røg en hel del, på de trange værelser og tilbød mig alverdens mærkelige næsten-spiselige ting, ting der i sidste ende fik mig til at foregive at jeg havde skaldyrs allergi - en reje med øjne ben hud og hår, der står jeg altså af. Men udover det, så var det også en tur jeg ikke ville have været foruden, da jeg som den eneste udlænding ombord virkelig fik en unik mulighed for at studere kinesernes måde at være turister på: En masse Ni, er, san og smil, og ikke mindst paraplyer (de er virkelig solforskrækkede).
Fra Titanic gik turen videre til Yangshuo (efter 9 timer i en sovebus). Yangshuo har det mest fantastiske landskab med limstensbjerge, så der fik jeg mig en velfortjent brake, med masser af engelsketalende kinesere og derfor også utrolig mange turister.
Jeg undgik dog det værste turist helvede ved at cykle mig en lang tur uden for turistperimeteren i det mere øde Kina og med en omgang mudderbadning var jeg så klar som man kan blive til 19 timer i sovebus (aldrig skal jeg brokke mig over lange køretider herhjemme igen)
Turen med bus gik til Kinas Hawaii: Sanya. Et fantastisk sted med fantastisk atmosfære, lækker strand og ikke mindst stedet hvor jeg fik mit dykkercertifikat!
Sidste stop på eventyret var Hong Kong. Her blev det til masser af shopping, en tur på verdens længste rulletrappe og et ophold på et fængselslignende værelse, meenn man er vel hærdet efter sådan en tur med rygsæk.
Turen endte i Hong Kongs super smarte lufthavn, hvor man allerede ved metroen kan tjekke sin baggage ind, så man ikke behøver at slæbe, så går man bare direkte til security tjek når man når til lufthavnen. Skide smart!
Og ja nu sidder jeg så her og nyder det danske vejr og alle de andre ting der hører til at bo i Danmark - ude godt, men hjemme helt sikkert bedst!