Arbejdsfri weekend med bryllup og vandfald

 Denne her weekend havde vi sat os for IKKE at arbejde, et mål hvilket gik forbløffende godt!

Den sædvanlige velkomst komite

Lørdag var vi inviteret til bryllup hos en af de tidligeres APS'ere; Abdias's lillebror. Jeg glædede mig til at se hvordan sådan noget foregik med tøj, mad dans osv. Efter lidt forvirring og en anelse frustration fra vores side omkring starttidspunktet, kørte vi omkring middag til det yderste af Bamakos kvarterer i vores fineste outfit(altså fineste hernede) Først skulle vi alle ind og hilse på bruden og brudgommen, som sad i en slidt sofa inde i et af husets største rum. Det er åbenbart kutyme at de fleste af gæsterne passerer her forbi for at gratulere og få taget billeder med det fint pyntede par(måske en anelse for pyntet for brudens vedkommende - i hvert fald efter vores normer)

Efter foto-tagning blev vi placeret uden for på små plasticstole blandt hundredvis af malinesere i deres stiveste puds (og i dette tilfælde var det virkelig deres fineste outfit). Så fik vi sat 2 store skåle foran os fyldt med rio gras (stegte ris med en smule kød) og så var det ellers bare; dig in! Selvfølgelig først efter at have vasket hænderne i den store plasticspand der gik ¨rundt på tur og selvfølgelig kun med højre hånd, MEGET vigtigt! (Det med højre hånd var umådelig svært for Birgitte som er venstrehåndet). Det smagte herligt, men uff det var varmt og derfor meget svært at spise med de bare næver, men det gik, lidt lettere var det med det vand og ingefær juice vi fik serveret bagefter i små poser; blot bid hul i posen og sug : )

Efter maden blev et område foran ”bandet” ryddet til en stor omgang fælles dans og endnu engang må jeg sige; mand hvor kan de malinesere danse, det varede ikke længe for vi også blev hevet med ind i den store rundkreds og så gik det ellers lystigt derudad, i utakt, til sveden drev ned ad os og vi måtte overgive os til stolene.



Balam og Birgitte betragter de dansende gæster



Der danses på livet løs

Rundt og rundt

Band med live sang :)

Allerede ved en 17-tiden var festlighederne ved at være slut og vi vendte derfor snuden hjemad. Jeg havde om morgenen forberedt en rugbrødsblandingsdej som stod klar til bagning, der var stor forventning til denne, så måtte virkelig kræse om dejen i ovnen der skulle vendes op til flere gange da vi har verdens mest ubrugelige gasovn. Men resultat blev formidabelt; ikke brændt med en herlig smag, så det var noget af en festmiddag med rugbrød, dansk salami fra det dyre libanesiske supermarked, æggemadder med tomat og til dessert intet mindre end en nutalla-mad på rugbrød - alle sad med lyksalige smil og fyldte maver efter.



På vejen til Siby

 

Ler-hytter er den fortrukne bopæl i de maliske landsbyer

Søndag bød efter en hurtig beslutning på en tur til byen Siby, 45 km fra Bamako hvor der skulle ligge et virkelig smukt vandfald. Turen til Siby gik glat med nogle flotte views undervejs, men derfra og til vores egentlige destination, vandfaldet ,var der små 16 km, ikke meget, men OMG det var verdens mest sindssyge vej, vores landcrusier kom virkelig på en mandomsprøve her, det samme gjorde Christian ved rattet, meget nervøs for de ultra skarpe sten og vores dæk. Efter en times! kørsel, et enkelt uheld med et nedfaldent reserver dæk og en sindssyg køretur i bushen kom vi endelig frem, noget der ikke var sket uden en af de lokale guider.  

Idyllisk

Men knap så idyllisk at forcere

Men det var helt klart køreturen værd, vandfaldet var virkelig et vandfald og så var det fantastisk smukt og endte i et lille naturligt bassin med fint rent vand, ligge til at hoppe i efter en svedig køretur, helt vindunderligt!

Vores første arbejdsfri og yderst formidable weekend blev afsluttet på bedste vis med en middag på en af Bamakos utallige restauranter i vores ”strandoutfit” og med badehår – Herlig weekend!

Endnu et billede fra turen ud til vandfaldet

Og et til :)