fredag den 17. september 2010

Struktureret kø kultur….. eller?

Vi modtager regninger for el og vand der skal betales en gang i måneden. De 2  seneste regninger har vi udsat en del, fordi hver gang vi har været på kontoret har køen været absurd lang, eller der har været lukket. Men nu var fristen ved at udløbe så Birgitte og jeg tog os sammen en tirsdag morgen og smuttede derned på scooteren. Men ak, køen var endnu længere end tidligere, men vi måtte jo til det.
Vi blev positivt overraskede over den disciplinerede køkultur, men undervejs opdagede vi et par huller i denne perfekte ordning og fik os en god griner.
Først stod man op i kø, så avancerede man til at sidde ned på bænk 1, dernæst krøb man sæde for sæde sig op ad bænk 1 til bænk 2, 3, 4, 5, dernæst ind i det næste rum til bænk 6, 7, 8, 9, 10 og til sidst bænk 11 og så endelig køen foran kasse 2,3,1 og ja de kom i den rækkefølge:

Forsøg på at illustrere situation:) Først bænk 1 og så videre,
helt op til kasserne.
Pilene illustrer den retning vi rykkede i, eller burde rykke i :)
Det hele gled glat og folk var meget opmærksomme på alle andre; om de nu rykkede som de skulle. Rykkede man ikke lige den ene balle der lige var blevet fri, hurtigt nok fik man et nik fra alle andre og et enkelt prik på skulderen, ingen undgik de kyndige øjne og der var således ikke mulighed for at springe køen over, prøvede man(som nogen gjorde) fik man hele rummet på nakken, medmindre man var gammel, så var det åbenbart en selvfølge at man gik direkte til kassen. Dog skred rutinen et øjeblik da der var en hel bænk der rykkede i den forkerte retning og så var der kaos et øjeblik. Det kunne de åbenbart ikke håndtere ej heller løse før et kløgtig hoved lige fik sat struktur på det hel igen ved, med hård hånd, at dirigere tropperne. Så ud over en enkelt virkelig ophedet diskussion med gevaldige store armbevægelser da der kom en lille uoverensstemmelse om hvem der nu var kommet først, gik det nogenlunde glat.
Det hele endte med at tage en 2 timers tid, så næste gang udstyrer vi os nok med en god bog eller to, selvom det nu var sjovt nok blot at sidde og observere hele el-regning-systemets uskrevne regler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar